Annonce
Faaborg-Midtfyn

Als-Fyn-bro: Det er på tide at sige fra

Ellen Vestergaard siger nej tak til Als-Fyn-broen. Grafik: Cowi
Annonce

Lokaldebat: Det er nu på tide at sige fra.

At ødelægge det fredede kultur- og naturlandskab på Sydfyn med en motorvej er en skrækkelig tanke og en skræmmende idé. En gruppe borgere fra Sydfyn har dannet grundlag for en protest mod disse planer med et borgerforslag - og en stor tak for det.

Alle kan nu være med til at støtte denne indsigelse mod de naturødelæggende planer ved at støtte borgerforslag NR: FT-O5 199 "Red de sydfynske kulturlandskaber og EU-fredede naturområder fra Als-Fyn-bro og motorvej".

Er du ikke online, kan du ringe til Folketingets oplysning på telefon 33 37 33 38 og få tilsendt oplysninger og en blanket, som så sendes som brev. Det koster kun en kort opringning, en kuvert og et 10-kroners frimærke. Det skal ske inden 17. januar 2021.

Lad os nu stå sammen mod de både kostbare og naturødelæggende planer. At ofre så mange penge for at spare 20 minutters kørsel mellem Sønderborg og Odense er en meget dyr tidsbesparelse på bekostning af fredede områder, som rigtig mange lokale og turister sætter så meget pris på, som de er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Annonce