Annonce
Langeland

Afstemning endte 3-2: Flertal mod Rema i teknikudvalg

Rema 1000 vil opføre en dagligvarebutik her på Nørrebro i Rudkøbing. Foto: Ole Grube
Annonce

Rettelse 20. januar klokken 9.50: Det er ikke Knud Gether (V), men Bjarne Nielsen (V) der er uafklaret. Knud Gether er imod Rema-planerne på Nørrebro.

Langeland: Hvis det alene var de fem politikere i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, der bestemte, ville der ikke blive bygget en Rema 1000-butik på den gamle gasværksgrund på Nørrebro.

Ved behandlingen af sagen mandag eftermiddag sagde et flertal på tre mod to nej til at udvide det centerområde, der kan bane vej for den norskejede dagligvarekæde i området. Bo Nissen (K), Nynne Printz (SF) og René Larsen (S) sagde efter en lang debat nej til planerne, mens et mindretal med Ulrik Kølle (V) og Kim Welcher (DF) sagde ja.

En rundspørge i Fyns Amts Avis viser dog, at der nu og her er et politisk flertal bag Rema-kædens planer. 8 af de 15 medlemmer af kommunalbestyrelsen siger ja til at udvide centerområdet, mens 6 siger nej. Bjarne Nielsen (V) er uafklaret.

Den politiske behandling af sagen fortsætter nu i Økonomiudvalget den 1. februar og i Kommunalbestyrelsen den 8. februar./gru

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Det er folks egen sag: Læsere kritiske over for vaccinationstvang

Annonce