Annonce
Svendborg

Afløseren er fundet: Svendborg-par overtager Rema 1000 på havnen

Nicolai Christensen og Line Kabel bor i Vindeby, og det giver derfor god mening at droppe deres Rema 1000-forretning i Nyborg til fordel for Rema 1000 i Ørkildsgade i Svendborg. Privatfoto
Det bliver parret Nicolai Christensen og Line Kabel, der skal overtage Rema 1000 i Ørkildsgade, når den nuværende købmand, Edo Hasanbegovic, rykker til Mølmarksvej. Parret har en Rema 1000 i Nyborg, men bor i Vindeby og har valgt at prioritere familielivet.

Svendborg: Familielivet kommer først.

Det er sådan, Nicolai Christensen begrunder, at han skal være købmand i Rema 1000 i Ørkildsgade, når Edo Hasanbegovic rykker til en nybygget Rema-butik på hjørnet af Vestergade og Mølmarksvej - ganske tæt på Svendborg Storcenter.

Nicolai Christensen har i dag en Rema 1000 i Nyborg, som han passer sammen med sin kæreste, Line Kabel, og det har de så for vidt ikke grund til at være kede af.

- Uden at det skal lyde smart eller arrogant, har vi tjent rigtige fornuftige penge der. Så i sidste ende har familiespørgsmålet været afgørende for os, siger han og forklarer, at han og Line Kabel bor i Vindeby og har tre børn.

- De er fire, seks og ni år, og hvis vi skal se dem lidt mere, skal det være nu. Vi kan trods alt barbere en times transport af hver eneste dag ved at arbejde i Svendborg i stedet for Nyborg, siger Nicolai Christensen.

Annonce
I to år har Nicolai Christensen været Rema 1000-købmand, og det har bestemt været en god tid. Men da familielivet kommer først, har han og kæresten Line Kabel besluttet, at deres fremtid ligger i Rema 1000 i Ørkildsgade i Svendborg. Privatfoto

Et Rema 1000-par

31-årige Line Kabel og 29-årige Nicolai Christensen kan godt kaldes et Rema 1000-par.

Hun er svendborgenser og udlært i Rema 1000 på Tvedvej, mens han er fra Strøby Egede en god varetur fra Køge, og de har mødt hinanden i Rema 1000's uddannelsessystem.

- I starten var vi bare kolleger, men vi begyndte at kæreste, og så flyttede jeg herover og begyndte at læse markedsføringsøkonomi på Tietgen-skolen i Odense, fortæller Nicolai Christensen.

Han fandt dog ret hurtigt ud af, at han ikke var skabt til at sidde stille, og i 2017 tog han kontakt til Rema 1000 for at spørge til mulighederne.

Det viste sig, at købmanden i Nyborg-butikken, hvor Nicolai Christensen faktisk havde været souschef i fire år, var på vej videre.

Så i september 2017 overtog Nicolai Christensen og Line Kabel den, og nu takker de altså af for at blive Rema 1000-købmænd i Ørkildsgade.

I Edos ånd - næsten

En præcis dato er der endnu ikke sat på overtagelsen, da det afhænger af, hvornår Rema 1000-forretningen ved Svendborg Storcenter står færdig.

Men går alt vel, bliver det formentlig i april, parret afløser Edo Hasanbegovic, og Nicolai Christensen fortæller, at han ikke har tænkt sig at lave de store omvæltninger.

- Vi vil langt hen ad vejen køre det i Edos ånd, for han er rigtig, rigtig dygtig. Men vi vil dog nok have lidt mere fokus på frugt og grønt og kød, end jeg fornemmer, at forretningen har lige nu, siger han.

Endelig oplyser Lars Dybdal, der er regionschef for Rema 1000, at der allerede er fundet ny købmand til butikken på Frisengårdsvej i Nyborg.

Han hedder Jakob Rehfeldt og kommer fra Rema 1000 i Strib ved Middelfart.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce