Annonce
Ærø

Afgange med M/F Skjoldnæs endnu engang aflyst: Motor har ligget stille for længe

Færgen har ligget stille på Søby Værft siden 14. januar, efter en påsejling af Faaborg Havn. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen.

Søby/Faaborg: Passagerer, der skal mod Faaborg, må stadig tage omveje, da alle afgange med M/F Skjoldnæs indtil videre er aflyst til og med tirsdag.

Denne gang er det en hovedmotor, den er gal med.

- Det er den ene hovedmotor, og vi har en montør på. Motoren har ikke kunnet tåle at ligge stille så længe, fortæller økonomichef ved Ærøfærgerne, Jørgen Bekker Hansen.

Det er nu seks uger siden, at færgen den 13. januar påsejlede Faaborg Havn, hvilket resulterede i en skade af agterporten og rammen. Under opholdet på Søby Værft viste følgerne af påsejlingen sig mere omfattende end først antaget, og det har krævet en større reparation. Siden er dokopholdet blevet forlænget først til 1. februar, siden til 17. februar, 19. februar, og nu er afgangene altså også aflyst til og med tirsdag den 23. februar./hetja.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce