Annonce
Ærø

Afgående folketingsmedlem fra Ærø flytter til Thurø

Anders Johansson (K) flytter fra Ærø til Thurø. Arkivfoto: Michael Bager
Anders Johansson (K) træder ud af kommunalbestyrelsen på Ærø, fordi han flytter til Thurø med sin kæreste. Han afviser ikke at gå ind i lokalpolitik i Svendborg Kommune, men siger, det er sundt at holde en pause.

Ærø/Thurø: Afgående folketingsmedlem og nuværende medlem af Ærø Kommunalbestyrelse Anders Johansson (K) træder ud af kommunalbestyrelsen, fordi han flytter til Thurø med sin kæreste gennem nogle år, Liza. Det bekræfter Anders Johansson.

- Vi har været kærester nogle år og haft et langdistanceforhold og har nu besluttet, at vi skal flytte sammen. Det er vemodigt, at jeg skal flytte fra Ærø. Jeg er født her og har boet her langt størstedelen af mit liv, siger han.

Anders Johansson fik flest personlige stemmer af alle ærøske kandidater ved seneste kommunalvalg og havde ambitioner om at blive borgmester og har også været nævnt som en mulig borgmesterkandidat til det kommende valg. Det er dog ikke noget, der har fyldt meget i overvejelserne om at flytte, fortæller han.

- Den her beslutning har jeg har truffet af private årsager, så det er ikke noget, jeg har spekuleret over, siger han og tilføjer dog:

- Det har ikke været nogen nem beslutning. Det er svært at fravælge det (lokalpolitik, red.), men vi har ønsket, at vi skal have en fremtid sammen. Det har ligget i kortene, at hvis vi skulle flytte sammen, skulle det ikke være på Ærø.

Anders Johansson har, som han selv nævner, ti års erfaring som folkevalgt, og det er derfor oplagt at spørge, om han vil bruge den erfaring i sin nye hjemkommune, Svendborg.

- Jeg vil ikke afvise noget, men jeg tror, det er sundt nok at holde en pause. Det er også vigtigt, at når man kommer til et nyt område, er det tidligt at sige, at man er klar til at præge en masse lokale ting. Det vil jeg vente med at tage stilling til, siger han.

Anders Johansson træder ud af kommunalbestyrelsen pr. 31. juli. Det forventes ifølge en sagsfremstilling, at kommunalbestyrelsen på sit møde den 19. juni 2019 godkender, at stedfortræder Leo Holm indtræder permanent i kommunalbestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Læserbrev: Ærø som ferieø

Annonce