Annonce
Danmark

Fredede rovfugle dræbes med farlig gift og hagl

Adskillige fredede rovfugle er de seneste ti år blevet dræbt af giftstoffet carbofuran. Her på billedet ses en havørn, der er en af de arter, der har måttet lade livet på grund af forgiftning. Arkivfoto: Kim Haugaard
De seneste 10 år er tocifret antal havørne, kongeørne og andre fredede rovfugle blevet dræbt af gift eller skudt. I november gik det ud over to rovfugle ved Tønder. Beskæmmende og noget svineri, lyder det fra ornitologer og jægere, der vil have højere straffe og mere efterforskning af sagerne.

Natur: Ukendte gerningsmænd har de seneste 10 år lagt farlig nervegift ud i den danske natur og på den måde dræbt flere fredede rovfugle.

Da det fredag blev fastslået, at der var tale om giftdrab, da en duehøg og en musvåges før jul blev fundet død ved Tønder, var det langtfra første gang, at danskere har haft held med at forgifte fredede rovfugle med den ulovlige nervegift cabofuran. Siden 2010 er adskillige fredede rovfugle blevet dræbt med enten gift eller hagl, viser en opgørelse, som avisen Danmark har fået udleveret af Dansk Ornitologisk Forening.

Foreningen har siden 2010 registreret 13 sager, hvor rovfugle er blevet dræbt med gift. De dræbte arter tæller blandt andet sjældne fugle som kongeørne og havørne. I de fleste af sagerne er fuglene blevet forgiftet med den ulovlige nervegift carbofuran, som altså i november kostede to rovfugle ved Tønder livet. Derudover er flere rovfugle blevet skudt.

- Det er dybt beskæmmende. Den her faunakriminalitet troede jeg, at vi var ovre. Men nogen synes åbenbart ikke, at vi skal bevare vores rovfugle og glæde os over dem, siger formand for Dansk Ornitologisk Forening Egon Østergaard, der mener, at der udover de dokumenterede sager er et større mørketal, der dækker over de giftdrab og nedskydninger, som aldrig bliver opdaget.

I alt har Dansk Ornitologisk Foreningen efter eget udsagn indenfor de seneste 12 år kendskab til 26 giftsager, der har kostet mindst 55 fugle livet, heriblandt også måger og andefugle.

Annonce
Her er et billede af de to rovfugle, som i november blev fundet døde i Gallehus Skov ved Tønder. Lørdag blev det slået fast, at de er blevet forgiftet, og Miljøstyrelsen har politianmeldt sagen. Foto: Jan Ravnborg/Dansk Ornitologisk Forening

Noget svineri

Han undrer sig over, hvordan gerningsmændene får fat i den ulovlige gift.

- I og med, at vi har set det så mange steder i landet, kan man få den tanke, at nogen distribuerer det, siger han.

Også jægerne er trætte af de mange drab på rovfugle.

- Det er noget svineri. Det er et brud på lovgivningen og al god etik, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

- Rovfuglene er en del af vores fauna, og det kan ikke accepteres, at man forgifter eller skyder dem, siger formanden, der ikke kan komme med et bud på, hvem der kunne stå bag nogle af de mange rovfugledrab.

Et forkvaklet natursyn

Han erkender, at jægere er blandt nogle af de mistænkte, når det gælder skuddræbte rovfugle, som man blandt andet så to tilfælde af, da en kongeørn blev skudt ved Limfjorden i 2016, og da en havørn sidste år blev skudt på Lolland.

- Det er mennesker med et forkvaklet natursyn, der ikke hører til i dette århundrede, siger han.

Heller ikke Dansk Ornitologisk Forening tør give et bud på, hvem der står bag drabene.

- Det er ikke til at vide, om det er rovfuglene, de vil af med, eller om det er andre dyr, som de vil forgifte, siger Egon Østergaard.

Han synes, det er særligt kritisk, at det i de fleste sager er det stærke skadedyrsgift carbofuran, som bliver brugt til at forgifte rovfuglene. I 2008 blev stoffet forbudt i EU og er ifølge DTU også ekstremt farligt for mennesker.

- Jeg kan nemt forestille mig børn, der færdes i skoven, og hvis de kommer i kontakt med den her gift, så tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne ske. Det er i virkeligheden det største problem, hvis det går ud over mennesker en dag, siger Egon Østergaard.

Her ser man en af de to havørne, der i 2012 blev forgiftet på Langeland. Havørnemoderen og hendes unge havde ligget godt en måned, da de blev fundet. Fuglene indeholdt giften Carbofuran. Arkivfoto: DTU.

Kontakter minister

I kølvandet på, at det fredag blev fastslået, at forgiftning var skyld i to rovfugles død ved Tønder, har Danmarks Jægerforbund besluttet sig for at tage kontakt til miljøminister Lea Wermelin (S) for at få sat en stopper for drabene på rovfuglene. En af metoderne til det kunne være højere straffe, hvis man opdages i at dræbe en fredet rovfugl. Sagerne om rovfugledrabene er meldt til politiet, men ifølge Egon Østergaard og Claus Lind Christensen, er det yderst sjældent, at sagerne bliver opklaret.

- De her fugle i Tønder blev dræbt før jul, men først nu ved vi, at de blev forgiftet. Hvis man skal opklare noget, så er der nødt til at være mere tempo på. Hvis der kommer højere straffe, bliver efterforskningen af sagerne også prioriteret højere.

Men er der ikke god fornuft i at prioritere indbrud og personfarlig kriminalitet over drabet på fugle?

- Det er noget, politikerne må prioritere. Vi siger bare, at vi synes, det skal opprioriteres, siger Claus Lind Christensen.

Strafferammen for at overtræde jagtloven og nedskyde et fredet dyr er op til to års fængsel og en permanent fratagelse af jagttegnet. Alle rovfugle er totalfredede i Danmark. Duehøgen er desuden beskyttet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce