Annonce
Navne

70 år: Ringen er sluttet for den fynske vejpioner

Hans Gormsen. Privatfoto

70 år: Direktør, konsulent Hans Gormsen, Charlottenlund, fylder 70 år torsdag den 16. september.

Hans Gormsen blev født i 1951 og opvoksede i Dalum, hvor han kom til at gå på Tingløkkeskolen indtil 1962, hvor bopælen blev flyttet til Glamsbjerg, hvor faren Knud Gormsen fik job som bankbestyrer i Fyens Disconto Kasse.

Skolegangen fortsatte på Glamsbjerg Fri- og Efterskole hvor hans far også havde gået i skole, da han var barn. I 1967 begyndte Hans Gormsen på Vestfyns Gymnasium, hvor han blev matematisk student i 1970.

Annonce

Herefter gik turen til København, hvor studierne fortsatte på DTU i Lundtofte, og hvorfra Hans Gormsen dimitterede i 1975 som civilingeniør i kemi.

Første job sendte ham tilbage til Fyn, nærmere bestemt til Nyborg, hvor han fik arbejde hos Tjærekompagniets vejdivision, (det senere Tarco Vej og nu Munck Asfalt).

Vejdivisionen var relativ ny som landsdækkende asfaltvirksomhed i 1975 og var kendetegnet ved manglende styring af kvalitet med mange reklamationer og problemer med kunderne til følge.

Hans Gormsen fik ansvaret for opbygning af en laboratorie- og kvalitetsfunktion. Resultaterne udeblev ikke. Efter en årrække opnåede Tarco Vej et image som den innovative kvalitets virksomhed med det mest effektive produktions set up i landet, og Hans Gormsen blev kendt som frontfigur for genbrug og anvendelse af restprodukter i vejbygningsmaterialer.

Arbejdet med produktudvikling havde vakt genlyd i den europæiske asfaltindustri, hvor Hans Gormsen havde fået renommé som en person, der kunne kombinere teknisk viden med markedsføring, kundepleje og salg.

Det betød, at Hans Gormsen blev hentet til et job som teknisk direktør for ChemCrete i Bruxelles. Et job der med 200 rejsedage om året bragte ham rundt i verden, fra Kina over Mellemøsten til USA og til de fleste større europæiske lande. Og alle steder med kontakt til myndigheder og virksomheder inden for vejbygning.

Med denne internationale erfaring blev Hans Gormsen i 1989 hentet tilbage til Danmark til jobbet som teknisk direktør for Superfos Construction, og i 1991 blev han administrerende direktør samme sted. Her var han bl.a. med til at opbygge USA’s 7. største asfaltvirksomhed samt få konsolideret Superfos som Danmarks største asfalt- og råstofvirksomhed.

I 1999 blev Superfos Construction købt af NCC AB, som i forvejen ejede entreprenørvirksomheden Rasmussen & Schiøtz. Hans Gormsen blev viceadministrerende direktør i det nye fusionerede selskab NCC Danmark og ansvarlig for industri - og anlægsvirksomhederne.

Men allerede efter halvandet år blev han forfremmet til koncerndirektør og medlem af koncernledelsen i NCC AB i Stockholm, med ansvar for alle industriaktiviteter i NCC. Opgaven var også at integrere alle ny købte virksomheder ind i NCC, heriblandt også den danske virksomhed Phønix.

I 2004 gik turen dog tilbage til Danmark, hvor Hans Gormsen blev administrerende direktør for Porebetonvirksomheden H+H International. Efter at have fået opbygget H+H til en international storspiller på porebeton og nogle hårde år under finanskrisen valgte Hans Gormsen at forlade virksomheden i 2011.

Drømmen var som konsulent at hjælpe mindre nystartede virksomheder og andre, der havde brug for at trække på de mange års erfaring. Derfor startede Hans Gormsen sin egen konsulentvirksomhed, der nu i 10 år har hjulpet flere virksomheder på ret vej.

Derudover har Hans Gormsen forskellige bestyrelsesposter, heriblandt har han de seneste 10 år været bestyrelsesmedlem i Munck Gruppen A/S i Nyborg og Munck Asfalt A/S. Så ringen er sluttet, og han er tilbage, hvor han startede i 1975.

Hans Gormsen er gift med Berit, og de har tilsammen seks børn og 10 børnebørn.

Hans mor, Anni Gormsen, er 97 år og bor i lejlighed tæt på sønnen i Charlottenlund.

Dagen skal fejres med kun den nærmeste familie, men de bliver alligevel mange. /Bo

Annonce
Svendborg For abonnenter

13 år siden sidst, at alle har skrevet under på budgettet: Nyt børnehus på Thurø, cykelstier i lokalområderne og penge til et plejehjem

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kæmpe redningsaktion ved Sydlangeland: Dykker bjærget i god behold efter tur i meget dårligt vejr og stærk strøm

Langeland For abonnenter

Mike blev snydt af sin revisor: - Da jeg skulle udbetale løn, var min konto lukket

Faaborg-Midtfyn

Formand undskylder beslutning: Nu må omstridt kandidat alligevel komme med i paneldebat

Faaborg-Midtfyn

Hurtig indsats reddede gammel bygade fra ny storbrand

Langeland

Skøn nyhed til weekenden: Forsyningsselskab ophæver koge-anbefaling

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flextaxachauffør fór vild til Bentes bisættelse: Nu siger Fynbus undskyld og sender blomster

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Dødsfald: Intet arbejde var for stort for Grete Pedersen

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders tog på togt og satte sejl til kaptajndrømmen - nu truer finansloven skoleskibene

Svendborg

Se videoen: Sådan finder du vej ved Ørkildskolen

Navne For abonnenter

Marstals store historieformidler: Det bliver aldrig trivielt at fortælle

Kultur For abonnenter

Kære læser: Vi lytter til jeres kulturkritik – så lad os mødes!

Langeland

Debat: Det er usandsynligt godt arbejdet af den nuværende kommunalbestyrelse, for den den gamle lokalplan var lavet totalt tåbeligt

Annonce