Annoncørbetalt indhold

6000 elektrikere mangler om få år

Alle brancher vil skrige efter faglærte elektrikere frem til 2020, så det er bare med at komme i gang.

Elektrikere skifter fag

En bred uddannelse sikrer elektrikerne mobilitet på et hungrende arbejdsmarked

Elektrikerne fra Odense skal muligvis væbne sig med en smule tålmodighed, men så vil virksomhederne stå i kø efter dem.

De landsdækkende ledighedstal viser, at der ikke eksisterer reel arbejdsløshed inden for elektrikerfaget. Omkring to procent af landets elektrikere er ledige, og de befinder sig typisk i et vakuum mellem to arbejdspladser. Sædvanligvis er de ikke på dagpenge ret længe.

Men netop i Odense-området ser arbejdsmarkedet lidt anderledes ud på grund af de knap 280 elektrikere, der blev ledige med Lindø Værftets lukning. Ikke alle er endnu kommet i arbejde.

Alle brancher vil skrige efter faglærte elektrikere frem til 2020, så det er bare med at komme i gang.
Annonce

Springbræt til andre fag

”Der er imidlertid lyse tider på vej. Alene i nærområdet sættes kæmpeprojekter i gang for omkring 20 milliarder kroner, og vi ved, at mange ældre elektrikere går på pension i løbet af få år. Så alle brancher vil skrige efter faglærte elektrikere”, fortæller Ejvind Hansen, afdelingsleder for El & Automatik på Syddansk Erhvervsskole.

Ifølge prognoserne vil Danmark i 2020 mangle 5-6000 elektrikere, så det er bare med at komme i gang.

Skolens kommende elektriker-lærlinge kan desuden glæde sig over, at uddannelsen typisk fungerer som springbræt til rigtig mange jobtyper. Når en elektriker-årgang fylder 40 år, vil halvdelen af dem have skiftet til en anden slags arbejde – for eksempel som rejsemontører eller reparatører af kopimaskiner.

”Uddannelsen som elektriker er så bred, at den kan bruges i en masse fag. Og rigtig mange vælger at videreuddanne sig for at blive elinstallatør, maskinmester eller el-ingeniør,” fortæller Ejvind Hansen.

Annonce

Stærk identitet som elektriker

De unge elever på elektriker-uddannelsen i Odense behøver altså ikke frygte hverken krise eller arbejdsløshed og i øvrigt heller ikke i særlig grad mangel på læreplads. Det gør de heller ikke. Tværtimod nyder de deres nyerhvervede identitet som kommende elektrikere. De betragter deres fag som noget helt unikt.

”De kommer til at mestre noget, som meget få mennesker kan. Vi opererer jo med noget, som kan tage livet af folk, hvis man ikke ved, hvad der skal gøres”, siger Ejvind Hansen.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.