Annonce
Langeland

600.000 kroner til pædagoger på Langeland: Borgmester vil give børn mere tid i vuggestue eller dagpleje

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF), ser gerne at børn på Langeland først skal begynde i børnehave, når de er tre år. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Langeland får 600.000 kroner fra staten til flere pædagoger, og borgmester Tonni Hansen (SF) foreslår, at pengene blandt andet skal gå til at sikre, at børn først skal begynde i børnehave, når de er tre år.

LANGELAND: Der er 600.000 kroner på vej fra staten til Langeland Kommune. Pengene skal gå til flere pædagoger i forbindelse med, at regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten har lavet en aftale om, hvordan en halv milliard kroner skal fordeles i Danmark.

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) glæder sig over tildelingen, og han har allerede et forslag til, hvad de 600.000 kroner konkret skal bruges til.

- Mit eget parti ønsker at tilbageføre en besparelse, vi lavede i forbindelse med forrige budget, hvor vi ændrede det, så børn skulle starte et par måneder tidligere i børnehave. Mit parti vil gerne bruge pengene til at tilbage-overføre den besparelse, så børnene kan få lov at være i dagpleje eller vuggestue ind til de er tre år, siger Tonni Hansen.

Annonce

Normeringer på Langeland

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som viser den gennemsnitlige normering i kommunerne for 2018, står det bedre til på Langeland end i mange andre kommuner i Danmark.

Generelt lyder anbefalingen, at der mindst bør være seks børn per pædagog i børnehaver og tre børn per pædagog i vuggestuer.

På Langeland er den gennemsnitlige normering i børnehaver 5,5 børn per pædagogisk personale. Her er Langeland kun overgået af Ærø og Fredericia, der har bedre normeringer.

Normeringen i vuggestuer på Langeland er 3,4 børn per pædagogisk personale, så her lever Langeland ikke helt op til anbefalingen.

Det er dog kun ganske få kommuner, som har tre eller færre børn per pædagog - Det er kun Ærø, Assens, Nordfyn, Odsherred, Albertslund, Fredericia og Fanø.

Om tallene fra Langeland bemærker BUPL at normeringen er forringet på Langeland, fordi børnene bliver flyttet til børnehave, før de er fyldt tre år.

Generelt god normering

Han mener, at nogle få måneder kan have stor betydning for små børn, og at det derfor vil være til gavn for barnet, at man får lov at være i dagpleje eller vuggestue lidt flere måneder.

Konkret havde Langeland Kommune regnet med at spare 400.000 kroner, da kommunalbestyrelsen besluttede, at børn allerede skulle begynde i børnehave, når de er fyldt to år og 10 måneder.

- Men ellers er det min hensigt, at vi skal spørge forældrene og vores personale i institutionerne om, hvad de forestiller sig, at pengene bedst skal bruges til, siger Tonni Hansen.

Han understreger, at pengene under alle omstændigheder skal gå til at ansætte flere pædagoger i kommunen – også selvom normeringerne på Langeland generelt er bedre end i mange andre kommuner i Danmark.

- Derfor kan der sagtens være områder, som det jeg lige har nævnt, hvor man kan give børn ekstra omsorg, fordi de måske er lidt mere udsatte, siger Tonni Hansen.

Fordelingen

Mens Langeland Kommune får 600.000 kroner af staten, får Odense Kommune 17,6 millioner kroner og Københavns Kommune får 63,6 millioner kroner.

Pengene er fordelt ud fra, hvor mange børn der forventes at være i kommunerne mellem 0 og fem år. På Langeland drejer det sig om 500 børn, i Odense 13.000 børn og i København er det 46.900 børn.

Det svarer til, at der er runde tal er mellem 1300 og 1400 kroner ekstra til hvert enkelt barn - uanset hvilken kommune man bor i. Og det er en fair måde af fordele pengene på, mener Tonni Hansen.

- Det passer meget godt til, hvad jeg havde forventet ud fra, hvor mange børn vi har på Langeland, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Sydfynske trafikprojekter på dagsordenen nu

Coronakrisen har sat meget i stå og i de seneste uger har vi i Folketinget brugt mange kræfter på adskillige hjælpepakker til mange forskellige sektorer for at hjælpe Danmark så skånsomt som muligt gennem krisen. Nu er tiden kommet til også igen at se fremad. Væksten er ikke alene gået i stå, den er også slået tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi fra statens side hurtigt får gang i nye projekter, der kan skabe og understøtte ny vækst, beskæftigelse og udvikling. I Venstre har vi nu meldt ud og opfordret til forhandlinger om igangsættelse af infrastruktur- og trafikprojekter. Det sydfynske trafikprojekt ”Fra Omvej til Genvej” skal på dagsordenen i Folketinget nu og sammen med Lolland/Falster dermed skabe hurtigere trafikkorridor fra Sydfyn til Femernforbindelsen, som forventes at komme om nogle år. Her på den sydfynske side handler det om en ny omfartsvej på Tåsinge, og på Lolland-siden om en fremskudt færgehavn. Projektet vil give øget og hurtigere fremkommelighed. På den måde vil projektet medvirke til at gøre Svendborg, Langeland og hele det sydfynske område attraktivt at investere i som virksomhed og samtidig styrke bosætningen. Allerede i disse år inden Femernforbindelsen er etableret, mærker man tydeligt, at trafikmængden øges hen over Tåsinge og Langeland. Derfor skal dette vigtige trafikprojekt på dagsordenen nu. Samtidig udestår der også investeringer i at færdiggøre investeringer i støjskærme fra Svendborgmotorvejen og et stykke frem mod Svendborgsund. En del er lavet. Det resterende bør sættes i gang nu. Og det er ligetil at gå i gang med nu. Helt oplagt er det naturligvis også nu at få sat gang i cykelstiprojektet fra Ollerup til Svendborg. Nu har staten chancen for at gå foran og give et projektet et godt startskud. Lad os komme i gang. Kære regering. Sæt infrastrukturplan på dagsordenen nu, og indkald til forhandlinger. Sæt disse sydfynske trafikprojekter på planen. Der er behov for det.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce