Annonce
Erhverv

5000 sygeplejersker strejker fra midnat - læs, hvordan det rammer dig

Sygeplejerskerne går i strejke fra midnat natten til lørdag. Flere end 5000 sygeplejersker nedlægger arbejdet. De kræver mere i løn. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sygeplejerskernes strejke vil både betyde udsatte operationer på hospitalerne og svækket sundheds- og hjemmepleje ude i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd håber på bedre lønforhold til faggruppen.

Lønkonflikt: Sygeplejersker landet over strejker fra midnat fredag. Konflikten er blevet udløst, da flertallet i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forslag om overenskomst.


Sygeplejerskerne kan strejke længe. Fagforbundet har i alt 504 millioner kroner i strejkekassen.

Fra artiklen


Annonce

Flere end 5000 sygeplejersker ansat i regioner og kommuner nedlægger arbejdet.

Det medfører både udskudte operationer og en svækket hjemmepleje.

Få her et overblik over konfliktens betydning for sygeplejersker og patienter:

1 Hvorfor strejker sygeplejerskerne?

De strejker, fordi 66,7 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst.

Det er særligt lønnen, sygeplejerskerne vil have ændret. Fagforeningen ønsker et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge sygeplejerskerne fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.

2 Hvor længe varer strejken?

Strejkens varighed afhænger af, om og hvornår arbejdsgiverne går sygeplejerskerne i møde med ændringsforslag - eller politikerne skærer igennem med et lovindgreb.

Der er ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet ingen fast ramme for varigheden.

- Det er svært at vurdere, hvor lang tid konflikten varer i den coronakontekst, vi har nu.

Sygeplejerskerne kan strejke længe. Fagforbundet har i alt 504 millioner kroner i strejkekassen, mens kun 10 procent af medlemmerne nu er udtaget til strejke.

Pengekassen rækker til mindst otte uger, har DR Nyheder beregnet. I 2008 - sidste gang sygeplejerskerne strejkede - varede strejken i syv uger.

3 Hvad betyder det for patienter?

De strejkende sygeplejersker er ansat i 12 kommuner og på 26 hospitaler på tværs af regionerne. Derfor vil strejken påvirke dem, der er afhængige af sygeplejerskernes arbejde på både hospitaler og i hjemmeplejen.

Kun ikke-akutte, planlagte operationer og behandlinger udskydes.

Al covid-19-behandling samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet.

Et nødberedskab er indsat til at klare livsnødvendige opgaver på de strejkeramte områder.

Fra kommune til kommune er det forskelligt, hvordan konflikten påvirker borgerne. I Fredericia Kommune vil al sygepleje på seniorområdet blive påvirket. I Aarhus Kommune vil også sundhedsplejen og hjemmebesøg hos småbørnsforældre rammes.

Berørte patienter har fortsat deres patientrettigheder. Derfor skal man kunne blive overført til et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage. Eller hvis en planlagt operation udskydes.

4 Hvad betyder det for sygeplejerskerne?

De sygeplejersker, som er udtaget til strejke, skal hverken arbejde eller møde op på deres arbejdsplads. De kan dog som udgangspunkt ikke holde ferie under konflikten.

De har ikke krav på løn under strejke. Men Dansk Sygeplejeråds strejkekasse giver dem det, der svarer til en normal løn.

Varsler arbejdsgiverne lockout, overgår strejkeunderstøttelsen til, at de strejkende medlemmer kan søge om lockoutlån.

5 Hvad kan der komme ud af konflikten?

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen vil konflikten højst sandsynligt blive afsluttet med et lovindgreb fra politikerne på Christiansborg.

Et sådant lovindgreb har før taget udgangspunkt i det mæglingsforslag, parterne er blevet enige om - hvis et sådant har været fremsat, fortæller hun.

- Men et lovindgreb kan også indeholde andre elementer.

I dette tilfælde er parterne enige om at oprette en lønkomité, der skal se nærmere på lønstrukturen i den offentlige sektor.

- Men jeg tror dog, det er usandsynligt, at man vil få indfriet kravet om et ekstraordinært lønloft, siger hun.

Det vil nemlig skabe incitament for andre faggrupper, som har en lignende lønstruktur, til på samme måde at gå til Christiansborg og bede om lønforhøjelse.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Forældre ser stort på færdselsreglerne ved Ørkildskolen: Politikommissær er voldsomt overrasket

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mere til lærerne, mindre til hjemmeplejen og fri psykolog til unge: Ærøs politikere er tilfredse med nyt forlig

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Sport

I Ronaldos fodspor: Nyborg-drengen Magnus skriver kontrakt med europæisk storklub

Navne For abonnenter

60 år: Jens Garfalk måtte lære lederjobbet med lynets hast: - Den fik han sgu oversolgt

Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

76-årige Bent er blind og skal springe ud af et fly: - Jeg kan jo ikke se, hvor langt der er ned

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Analyse: Mærsk har kurs mod magisk rekord - men kunderne bløder

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Nekrolog: Søren Lenschau Andersen var et anker og en superstjerne indtil livet sled ham op som 38-årig

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sport For abonnenter

Hvem kan stoppe Svendborg-Oure FA - B1913 vil efter pokalbraget levere alt mod DS-topholdet

Langeland For abonnenter

Kenny og Jeanette er langtidsledige og var til borgermøde for at blive klogere: - Det ville være rart at vide, hvad der skal ske med folk på kontanthjælp

Danmark

Politiet gransker atter selvmordslægen Svend Lings: - Der er ikke nogen dom, der kan få mig til at stoppe

Annonce