Annonce
Indland

4500 personer har solgt sex mindst en gang i Danmark

Flere årsager ligger bag sexsalg i Danmark. Mindre gruppe oplever komplekse sociale problemer, viser analyse.

4500 personer har solgt sex mindst én gang i Danmark i løbet af sidste år.

Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet. Det skriver Vive i en pressemeddelelse.

Der er tale om et estimat, som Vive har lavet. De har blandt andet kigget på sexsælgere, som har benyttet en kontaktform, der er synlig for offentligheden. Det gælder eksempelvis annoncer på annoncesider. Derfor kan der være et mørketal.

Annonce

Ifølge undersøgelsen er dem, der sælger sex, en meget sammensat gruppe. Langt fra alle sexsælgere kan således beskrives som udsatte.

- Motivationen for at sælge sex kan være vidt forskellig fra person til person.

- Vi har ofte en tendens til at tænke, at det handler om enten nød eller lyst, men ofte er det en blanding af flere faktorer, som gør, at man sælger sex, siger Theresa Dyrvig Henriksen, der er forsker i Vive.

Den seneste kortlægning fra 2011 estimerede, at der var 3100 sexsælgere i Danmark. Forskellen i de to estimater skal dog ikke nødvendigvis ses som en stigning i det faktiske antal sexsælgere. Det kan også skyldes ændringer i måden, tallet er opgjort på.

Pressemeddelelse fra Vive

Den aktuelle opgørelse viser overordnet set, at der er en række sociale faktorer som adskiller sexsælgere fra deres jævnaldrende. Det fremgår ikke, hvor gamle sexsælgerne er, eller hvilke køn de er.

Eksempelvis er der en større andel af dem, der sælger sex, som har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst.

Der er også en større andel, som har oplevet hjemløshed, har fængselsdomme, eller som har været ofre for en forbrydelse. For en mindre gruppe er hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom en del af deres aktuelle levevilkår.

- Særligt danske sexsælgere lægger vægt på, at salg af sex kan være en fleksibel måde at tjene penge på, som giver dem et økonomisk råderum i hverdagen.

- Samtidig er der dog også flere både danske og udenlandske sexsælgere, som fortæller, at de befinder sig i situationer, hvor sexsalget opleves som eneste udvej på grund af for eksempel gæld, misbrug eller tvang, siger Theresa Dyrvig Henriksen.

Forskerne har i arbejdet med den seneste kortlægning gennemgået annoncer på danske internetsider, udsendt spørgeskemaundersøgelser og brugt data fra blandt andre Rigspolitiet og Socialstyrelsen.

Herigennem har det ifølge Theresa Dyrvig Henriksen også været muligt at få adgang til nogle af dem, der annoncerer på eksempelvis lukkede grupper på Facebook. Det er også på den baggrund, man har kunnet udregne estimatet.

Kortlægningen er bestilt af Social- og Ældreministeriet.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter branden: Hovedbygning på Bjørnemose Gods bliver genopført for 30 millioner kroner - og ejernes humør er i top

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Hospice-leder går på pension: - Man skal turde at tale om døden

Debat For abonnenter

Ærø har brug for de unge fra eksilet

Søsiden

Erna er født grøn, men navnet fik hun først i pensionsalderen

Ærø For abonnenter

20 timer i røg og damp: Michael måtte bore sig vej ind i boksen, da håndtaget faldt af

Langeland For abonnenter

- På et tidspunkt kommer franskmændene og køber jord i Danmark: Langelandsk vin lever i bedste velgående Tranekær

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Svendborg

Farvel og tak, 5700 Summer: Stor billedserie fra de sidste koncerter

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

OB fik vist sin grænse: Der var den kølige klasse til forskel

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Værtshus havde plus i første regnskab, mens bagerbutikken satte penge til

Faaborg-Midtfyn

Ét læserønske er borgmesteren åben for: - Det er ikke første gang, jeg hører om det

Annonce