Annonce
Navne

Svendborg Golf Klub henter gammel kending ind som træner: - Det var svært ikke at sige ja

Rolf Pedersen bliver ny træner i Svendborg Golf Klub. Foto: A. Fabricius

Opdateret fredag den 24. januar klokken 14.15.

Svendborg Golf Klub kan nu præsentere sin nye træner, som bliver Rolf Pedersen, der er gammel kending af klubben, og som afløser Fredrik Johnsson som træner.

Rolf Pedersen er 51 år gammel og begyndte at spille golf som seksårig.

Han har tidligere haft sin gang i klubben i Svendborg, hvor han har været både trænerassistent og greenkeeper. Rolf Pedersen har også været tilknyttet golflinjen på idrætsefterskolen i Oure samt i et par sæsoner haft at gøre med junior- og eliteudvikling i Mølleåens Golf Club ved Farum.

De seneste seks sæsoner har Rolf Pedersen været assisterende træner i Odense Eventyr Golf, og når han nu siger ja til jobbet som træner i Svendborg, skyldes det da også netop disse erfaringer.

- Jeg har tidligere været assisterende træner i Svendborg Golfklub og har været ude at prøve mig selv af i forskellige sammenhænge. Så jeg er nok nået til det sted i min karriere, hvor jeg tænker, at jeg er godt nok rustet til at tage tøjlerne selv. Og så er det jo også en klub, som jeg har haft tilknytning til og været glad for, så det var svært ikke at sige ja, forklarer Rolf Pedersen, der formelt tiltræder den 1. februar.

Annonce
Rolf Pedersen bliver ny træner i Svendborg Golf Klub. Her ses han undervise i forbindelse med Golfens Dag i 2016 i Odense Eventyr Golf.Arkivfoto: Hasse Frimodt

Klubben skal sætte dagsordenen

Hans første arbejdsdag er mandag den 3. februar, hvor klubben og dens medlemmer igen vil have adgang til træning som tidligere. Derudover forventer han, at et samarbejde mellem klubben og Rantzausminde Skole kommer til at køre videre.

- Med hensyn til nyt vil jeg tage det bedste af det, der har præget klubben de seneste par sæsoner og prøve at bygge videre på det fundament. Det er blandt andet at følge op på skolegolf, så det kan køre videre.

- Men for mig handler det også om, at klubben sætter dagsordenen, og så vil jeg byde ind med mine egne ideer, nytænkning og den erfaring, som jeg selv kommer med, så vi i fællesskab får det bedste ud af det, siger Rolf Pedersen, der bor i Bovense ved Nyborg med sin hustru Annette.

Foruden ny træner søger Svendborg Golfklub netop nu også en ny golfmanager. Ifølge klubbens sekretariat er den proces godt i gang, og der er ansøgningsfrist den 7. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce