Annonce
Udland

40 er døde med coronavirus i Sverige det seneste døgn

Tt News Agency/Reuters
I Sverige er der det seneste døgn registreret et mindre fald i antallet af coronarelaterede dødsfald.

40 personer smittet med coronavirus er omkommet i Sverige det seneste døgn.

Det viser en opgørelse fra de svenske sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet TT.

Dagen forinden var tallet 51

Med lørdagens opjustering er det samlede dødstal oppe på 373 i Sverige, mens i alt 6443 er testet positiv for virusset.

Antallet af personer, der er indlagt på intensive afdelinger, er 520, hvoraf 391 er mænd og 129 er kvinder.

Sverige har de seneste dage oplevet en markant stigning i antallet af smittede og døde i forbindelse med coronapandemien.

De svenske myndigheder er både inden for og uden for Sveriges grænser blevet kritiseret for ikke at indføre strenge restriktioner, som man gjort i andre lande for at bremse spredningen af smitten.

Således er det stadig muligt at gå på restaurant og bar i Sverige, og skolerne holdes åbent - i modsætning til eksempelvis Danmark.

Særligt hovedstaden Stockholm har været hårdt ramt af virusset. Her har de regionale myndigheder anmodet om at få aktiveret en såkaldt kriseaftale.

Den skal sikre, at sundhedspersonale kan få fordoblet deres løn. Til gengæld skal læger og sygeplejersker arbejde 48 timer om ugen. Aftalen gælder personale på intensivafdelinger.

Presset på hospitalerne omkring Stockholm har været så stort, at man har været nødt til at etablere felthospitaler.

Det første, der er blevet oprettet i forstaden Älvsjö, stod allerede før weekenden klar til at modtage patienter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Klumme: Jeg har arvet en guldbarre

Annonce