Annonce
Danmark

3F: Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejsgiverforenings medlemmer

- Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3Fs byggegruppe. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

DANMARK: - Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår.

Sådan lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i 3F byggegruppen om den kritik, der rejses fra Kristelig Arbejdsgiverforening om at 3F går efter deres medlemmer, som er overenskomstdækkede. 20 medlemsvirksomheder er ifølge Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F i år. Palle Bisgaard fortæller, at 3F har indgået 390 overenskomster på byggeområdet det seneste år, og cirka lige så mange er blevet konfliktet.

For nok er en KA-overenskomst fuldt ud anerkendt og gyldig i arbejdsretlig forstand, men forskellen er, at det ikke er en 3F-overenskomst, som virksomhederne er dækket af.

- De virksomheder er ikke overenskomstdækket af vores overenskomst. KA-overenskomsterne er langt ringere end vores, og de bliver ikke håndhævet på den måde, som vi gør. Vores erfaring med overenskomster er, at de ikke bliver håndhævet, siger Palle Bisgaard.

Han finder det dobbeltmoralsk, at Kristelig Arbejdsgiverforening kalder det monopoldannelse, når 3F vil tage KA-medlemmer og tegne overenskomst med dem, så styrken hos Kristelig Arbejdsgiverforening bliver mindre i bygge- og anlægsbranchen.

- Det Kristelig Arbejdsgiverforening ønsker, er at vi ikke skulle forlange overenskomst. Vi lægger ikke hindringer i vejen for andre, men det vil KA gerne. Deres overenskomst forsvinder ikke af vores. Hele deres formål med det, er at skabe en eksklusiv-virkning. De forsøger at fremstille det anderledes, men det er sådan det er, mener Palle Bisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce