Annonce
Danmark

3F i faglig konflikt med 20 virksomheder under KA på ét år: Kræver, de skifter til 3F-overenskomst

Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, mener at 3F udsætter foreningen for unfair konkurrence for at skabe monopol. Arkivfoto: Jesper Voldgaard
Medlemmerne af Kristelig Arbejdsgiverforening føler enorm afmagt, når 3F kræver overenskomst. Direktør mener, at 3F er ved at skabe monopol på området.

DANMARK: Bare i år er 20 medlemsvirksomheder på bygge- og anlægsområdet hos Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F, der kræver, at de skal udskifte KA-overenskomsten med en overenskomst hos 3F. Det sker, selvom en overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening i arbejdsretlig forstand regnes som en fuldgyldig overenskomst.

- Vores medlemmer er totalt uforstående overfor det, når de allerede har en overenskomst, og at en organisation kan komme og tvinge dem, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Men det kan 3F - og ganske lovligt. Fagforbundet kan konflikte sig til en overenskomst hos virksomheder, der står udenfor Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket Kristelig Arbejdsgiverforening gør. Det sikrer den danske model. For Kristelig Arbejdsgiverforening er det vigtigere at en virksomhed er overenskomstdækket, end hvor den er overenskomstdækket.

Men når 3F dukker op med et krav om at virksomheder skal skifte overenskomst, er det kilde til stor frustration. I en konflikt er der risiko for, at virksomheden knækker halsen og må dreje nøglen om.

- Vores medlemmer føler en enorm afmagt og føler sig tvunget til at skrive under på en aftale med 3F. Vi prøver at råde og vejlede, men det er ikke os, der skal spille hasard med virksomheden. Det er virksomheden selv, der skal bestemme, hvor langt de vil gå, forklarer Karsten Høgild.

Typisk vælger virksomhederne at skrive under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F for at få ro. Kristelig Arbejdsgiverforening tilser, om alt er gået fuldstændig lovligt til, og er der det mindste tvivl, tages sagen i Arbejdsretten.

Historisk set har Kristelig Arbejdsgiverforening haft bygge-anlægsområdet som et stort fagområde. Men det er faldende på grund af 3F.

- Det er vi kede af, for det er et vigtigt område at tilbyde overenskomst til, konstaterer Karsten Høgild, der også bemærker, at 3F svækker den styrke, som Kristelig Arbejdsgiverforening har på området.

- På andre områder har vi en konkurrencelovgivning, men det er undtaget på arbejdsmarkeds-området. Det gør, at 3F kan opnå monopol, og det er unfair, mener Karsten Høgild.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce