Annonce
Svendborg

30 biler i kø til genbrug

Der var moderat kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Sent mandag aften besluttede Vand og Affald i Svendborg at få hjælp af politihjemmeværnet ved genåbningen af genbrugspladsen i Svendborg. I gennemsnit var der tres biler i timen igennem i Svendborg og det halve i Hesselager

Svendborg: Den første holdt allerede i kø ved genbrugspladsen i Svendborg klokken 8.15 og havde taget morgenkaffen med. Siden kom andre dryssende med trailere fyldt med have- og byggeaffald. Og da pladsen åbnede klokken 10 var der omkring 30-40 biler i kø, de fleste med trailere. Køen strakte sig hen af vejen mod hundeskoven, og her var den den første time nogenlunde stabil, da der jævnt kom flere biler til.

Udover politihjemmeværnet, der dirigerede trafikken var der folk fra Svendborg Kommune, der løbende lukkede biler ind på pladsen. Først 10 biler, og siden blev bilerne lukket ind efterhånden som andre forlod pladsen.

Produktionsleder ved Vand og Affald Morten Schytte forklarer, at man sent mandag aften besluttede at få politihjemmeværnet til at dirigere trafikken ved genbrugspladsen - oprindeligt var man indstillet på at klare det med kommunale vagter.

- Men vi havde ingen anelse om, hvor mange der ville komme og vi turde ikke andet end sikre os, hvis der kom rigtigt mange, siger han.

Han mener dog, det muligvis kan klares med et trafiklys, der kan regulere, hvor mange, der kører ind på pladsen fremover.

- Folk hører jo efter, hvad myndighederne siger, så det ser ud til at gå stille og roligt. Men vi var nødt til at lukke genbrugspladsen ned, da der lørdagen før nedlukningen var 1400 biler igennem, det mente vi ikke var forsvarligt heller ikke overfor personalet, hvor brugerne ikke respekterede afstanden til de ansatte, siger han.

- Vi er blevet kritiseret for at lukke, og nu bliver vi også kritiseret for at åbne. Men vi har set den første sag med affald i naturen ved Hvidkilde, både haveaffald og husholdningsaffald. De, der smed afffaldet havde så efterladt en del kvitteringer i affaldet, så sagen er politianmeldt og skulle forholdsvist nemt kunne opklares, siger han.

- Men det her ser ud til at gå fredeligt, så jeg håber, vi senere kan klare det med en trafikregulering, siger Morten Schytte.

- Vi får opstillet en trafikregulering på mandag, som så skulle være i drift fra torsdag, vi har bedt om hjælp fra politihjemmeværnet foreløbig i morgen onsdag også, siger han.

På pladsen har man delt personalet op i tre hold som på skift er på vagt for at reducere smitterisikoen.

Nye åbningstider

Svendborg Genbrugsstation, Miljøvej 10, Svendborg: Mandag til fredag 10-16.30.

Erhverv har desuden adgang 7.30-10

Lørdag og søndag 7.30-16.30

Hesselager Genbrugsstation, Industrivænget 1, Hesselager: Mandag til fredag 8-16. Lørdag og søndag lukket.

Genbrugsstationerne lukker få biler ind ad gangen, så forvent kø. Der er lukket for bytterum og direkte genbrug.

Nye retningslinier for genbrugspladser

Begræns mængden - aflevér kun affald, som du ikke har mulighed for at opbevare derhjemme.

Sortér affaldet hjemmefra, så du hurtigt kan aflevere det.

Medbring selv kost og skovl, hvis du har brug for det.

Forvent kø.

Hold afstand på mindst to meter. Hvis der er trængsel ved en container, så tag en anden eller bliv i bilen, indtil der er plads.

Forlad pladsen så snart, du er færdig.

Følg genbrugsvejledernes anvisninger.

Genbrugsvejlederne kan desværre ikke hjælpe med at aflæsning af affaldet.

Kilde:Vand og Affald

Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jubilæum For abonnenter

Fra billettering og klingende mønt til digitalt rejsekort: For halvtreds år siden kørte Kjeld Uhrenholt sin første bus

Svendborg

Grænseåbning bringer glæde på Sydfyn: - Solen skinner på turismen i dag

Annonce