Annonce
Indland

24-årig fængslet for grov vold mod spædbarn

En knap to måneder gammel dreng fik en stofble over hovedet, så han ikke kunne trække vejret, lyder sigtelse.

En 24-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i to uger, sigtet for grov vold mod en knap to måneder gammel dreng.

Allerede søndag blev manden fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Men her ville dommeren i første omgang ikke varetægtsfængsle ham.

I stedet fik han anholdelsen opretholdt i tre døgn. Onsdag lykkedes det så anklagemyndigheden at overbevise en dommer om, at der i det mindste er en begrundet mistanke mod manden.

Ifølge sigtelsen skal manden tre gange have udsat drengen, der blev født nytårsaftensdag, for vold.

Om natten til den 18. januar gav han ifølge politiet på ukendt måde det lille barn blå mærker. Onsdag i sidste uge skal han om eftermiddag på ukendt måde have forhindret drengen i at græde og i at trække vejret frit.

Endelig mener politiet, at han fredag eftermiddag skal have forhindret spædbarnet i at græde og trække vejret frit ved at holde en stofble over hovedet på ham.

Det er uvist, hvilken relation manden og spædbarnet har.

Onsdagens retsmøde foregik for lukkede døre, så offentligheden kan ikke få at vide, hvad manden har forklaret, men han nægter sig skyldig i anklagerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce