Annonce
Danmark

230 millioner kroner imponerer ikke støjramte F-35-naboer

Der er blevet holdt flere borgermøder om de kommende F-35 fly og den støj, de kommer til at udsende. Arkivfoto: Jacob Schultz
Forening af naboer til flyvestation føler sig kun delvist imødekommet i udkast til kompensation for F-35-støj.

230 millioner kroner som kompensation til støjramte naboer til flyvestationen i Skrydstrup er ikke prangende.

Det siger Agnes Østergaard Rosenlund, formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.

- Jeg synes jo ikke, at 230 millioner kroner er så prangende, når man ser på, hvor mange boliger det her berører.

- Men alligevel synes jeg, at vi er blevet imødekommet et stykke ad vejen, siger hun.

Ifølge DR Nyheder lægger regeringen op til at kompensere op mod 1600 beboere i området.

Det skal ske ved, at de mest udsatte boliger bliver enten opkøbt eller kompenseret i form af støjisolering.

Området vil ifølge aftaleudkastet, som DR Nyheder har set, blive inddelt i to zoner:

En rød zone med 117 ejendomme, som vil være hårdest ramt af støj fra de nye kampfly.

Samt en gul zone med cirka 1500 boliger i periferien til flyvestationen.

Naboformanden er tilfreds med, at de mest støjbelastede boliger får tilbud om opkøb af deres ejendomme.

Det er beboerne i den gule zone, der bekymrer hende mest.

- Beboerne i den røde zone er dem, der bliver overfløjet. De vil kunne blive opkøbt ud fra de maksimale støjniveauer frem for en beregning af gennemsnitsstøjen. Det er positivt, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

- Men vores store bekymring er beboerne i det gule zone. De får tilbudt en støjisolering af for eksempel vinduer.

- Men det kan jo ikke kompensere for, at boligerne uden tvivl kommer til at tabe værdi, siger hun.

Naboformanden mener, at forligspartierne bør supplere ordningen med en erstatning for boligernes værditab.

- Vi efterlyser en gradueret erstatningsmodel for værditab af vores boliger.

- Her kunne vi godt tænke os, at man inddrager uvildige eksperter og ejendomsmæglere, der kunne finde en model for en erstatningsordning for værditab, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

De 27 F-35-fly skal erstatte de nuværende F-16-fly. De ventes indfaset i flyvevåbnet i årene fra 2021 til 2026.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce