Annonce
Langeland

20 master opgraderes til 5G på Langeland

20 master opgraderes til 5G på Langeland.
TDC moderniserer deres mobilmaster over hele Langeland og opgraderer til 5G inden slutningen af februar

LANGELAND: Inden slutningen af februar måned vil alle TDC's 20 master på Langeland være moderniseret, så de kan sende 5G.

- Vi er igang med at udskifte udstyret på alle vores master i hele landet, oplyser underdirektør i TDC Net Uffe Tomasson.

- Vi har i første omgang udrullet 5G i Helsingør, er fortsat til Sønderjylland og nu Langeland, og hele landet er dækket i løbet af 2020.

For at få det fulde udbytte af 5G signalet kræver det et 5G udstyr, eksempelvis 5G-telefoner.

- Men også med 4G vil mange opleve en klar forbedring, forklarer Uffe Tomasson.

Det betyder dog ikke, at langelænderne kan undvære bredbåndsløsninger, der skal graves ned i jorden.

- Nej, 5G netværket kan ikke dække alle steder. Der er stadig brug for fiberløsninger, der skal graves ned i jorden, siger han.

Annonce

Stor uenighed om 5G

Der er stor uenighed blandt fortalere og modstandere af 5G om, hvorvidt 5G-teknologien udgør en helbredsmæssig fare.

Verdenssundhedsorganisationen WHO placerede i 2011 radio- og mikrobølger i kategorien 2B: Muligvis kræftfremkaldende.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tyder det samlede nuværende vidensgrundlag ikke på, at normal dagligdags brug af trådløse teknologier har negativ virkning på befolkningens helbred. Men da den udbredte brug af de trådløse teknologier fortsat er relativt ny, vil studier af eventuelle langtidseffekter være påkrævede lang tid fremover.

Mobiltelefoni er den største kilde til eksponering for radio- og mikrobølger. Sundhedsstyrelsen anbefaler at følge en række råd for at mindste eksponeringen, blandt andet at bruge headset eller højtalerfunktion, at begrænse varigheden at telefonsamtaler og at undlade at sove med mobiltelefonen tæt på hovedet.

Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er en interesseorganisation, der er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Rådet er stærkt kritisk overfor mobilstråling og er løbende i dialog med forskere og eksperter verden over med speciale i mobilstråling og sundhedsrisici.

Rådet oplyser og giver råd til, hvordan man i dagligdagen begrænser eksponeringen af stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster, trådløst internet og andre trådløse teknologier, der er baseret på mikrobølger. Læs mere på www.helbredssikker-telekommunikation.dk

Vi følger kravene

TDC-net er med på to af de i alt fem projekter på Langeland, der kort før jul fik del i bredbåndspuljen for 2019, nemlig projektet Det Sydlige Langeland og bredbåndsprojektet omkring Skovsgaard.

Fordelen ved 5G-netværkt er, at det er så hurtigt, at der ingen forsinkelse er på det.

- Det har blandt andet betydning i forhold til robotteknologi. Det betyder, at man så at sige er live hele tiden. Eller en ambulance kan være i direkte kontakt med en læge på et sygehus, der uden forsinkelse kan ordinere en præcis og bestemt behandling, siger Uffe Tomasson.

Desuden er teknologien også det man bruger i eksempelvis førerløse busser, som der allerede kører nogle af i USA. Men man kan også udnytte det til følere i affaldscontainere, så man kan registrere, hvornår en container er fuld. Det har vist sig, at det godt kan betale sig at sætte sådanne følere i affaldscontainere, så affaldet bliver hentet, når container er fuld og ikke på et bestemt tidspunkt på en fastlagt rute, fortæller Uffe Tomasson.

-Der er en del mennesker, der er bekymrede og nogle er decideret modstandere af 5G, fordi de frygter, at signalerne er skadelige. Hvad mener du om det?

- Vi følger sundhedstyrelsens krav til 5G master og ligger under de grænseværdier, der er fastsat. Og vi bliver naturligvis kontrolleret, så man kan være sikker på, at vi overholder de grænseværdier, der er fastsat, og vi har fuld transparens i forhold til det. Vi har samtidig forladt Huawei som leverandør og er gået over til Ericsson i stedet.

TDC's master på Langeland er ikke blevet moderniseret siden 2013, og der vil derfor formodentlig opleves som en forbedring af forholdene, når firmaet er igennem alle master. Det er kun TDC-kunder, der får fornøjelse af moderniseringen af masterne og enkelte 3-kunder, der visse steder benytter TDCs master.

Andre teleselskaber er også igang med at arbejde med 5G teknologien, men er endnu ikke igang med at opgradere master.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce