Annonce
Indland

19-årig mand er omkommet i en soloulykke i Videbæk

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ung mand er af ukendte årsager kørt af vejen og ind i et træ ved Videbæk natten til lørdag

En 19-årig mand er blevet dræbt i en soloulykke ved Videbæk i Vestjylland natten til lørdag.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tidligt lørdag morgen på Twitter.

Den unge mand er af ukendte årsager kørt af vejen og ind i et træ på Timringvej ved Videbæk, skriver politiet videre.

Politiet har underrettet den 19-åriges familie.

Ulykken er sket omkring klokken 02.30. Det oplyser Jan Nørrum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han oplyser videre, at politiet har færdiggjort sine undersøgelser på ulykkesstedet.

Den bil, som den 19-årige kørte galt i, er også blevet fjernet fra stedet, tilføjer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce