Annonce
Sport

18-årig OB-spiller har overhalet egne forventninger: Jeg sætter mig ét mål ad gangen

OB’s 18-årige Robin Østrøm er ved at bide sig fast på førsteholdet, og han er glad for den tiltro klubbens nye træner Andreas Alm viser ham. Foto: Michael Bager
Unge Robin Østrøm har fået lidt af et gennembrud som højreback i OB, men egentlig ser spilleren med den multikulturelle opvækst sig som midterforsvarer i fremtiden.

FODBOLD: Det er gået hurtigt.

Faktisk en hel del hurtigere, end han selv havde regnet med.

18-årige Robin Østrøm er godt i gang med at bide sig fast på OB's førstehold, hvor han er startet inde i klubbens to første superligakampe under den nye træner Andreas Alm. Også i sidste sæson fik han en del spilletid.

Annonce

Men det havde han altså ikke forventet, da han kom til OB fra Østerbro-klubben B93 i januar 2020.

- Det er gået utroligt stærkt. For to år siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle blive udtaget til både det danske og norske ungdomslandshold, og heller ikke at jeg skulle blive en del af superligatruppen. Det havde jeg ikke set komme, da jeg spillede i B93, fortæller Robin Østrøm til Sport Fyn og forklarer den hurtige udvikling.

- Jeg har altid sat nogle små mål for mig selv i stedet for at drømme stort til at starte med. Og så har jeg tendens til at lade tingene ske og forholde mig så roligt som muligt.

I det hele taget er den unge forsvarsspiller ikke meget for at tale om store drømme. Han har fuldt fokus på de små mål i nærmeste fremtid, i stedet for hvad karrieren måske bringer om ti år.

- Lige nu fokuserer jeg på, hvad der er foran mig og på at gøre det så godt som muligt. Jeg vil gerne fortsætte med at få startpladser. Det er det vigtigste lige nu, fordi det giver erfaring og ro i mig selv at vide, at jeg kan følge med, siger Østrøm.

Multikulturel opvækst

Robin Østrøm er opvokset på Amager med en far fra Norge og en mor fra Uganda.

Faren Knut arbejdede i Danmark og moren Grace var flyttet til landet med sin søster, da de mødte hinanden.

- Så jeg har haft en god multikulturel opvækst og lært lidt fra begge verdener, fortæller den unge OB'er, der udover dansk og engelsk forstår norsk og en smule swahili og luganda.

Selv har han norsk pas og har altså været udtaget til den norske U21-landsholdstrup dog endnu uden at komme i kamp. Til gengæld har han spillet én kamp for det danske U19-landshold.

Om fremtiden byder på a-landsholdsfodbold for det ene eller andet landet, tænker han ikke meget over på nuværende tidspunkt.

Det gælder om at være godt forberedt både fysisk og mentalt, når man tager skridtet fra U19-bold til førsteholdet, fortæller Robin Østrøm. Foto: Michael Bager

På det personlige plan har han familie i både Danmark, Norge og Uganda - og i England og Australien, hvor ugandiske kusiner, fætre, tanter og onkler holder til.

Selv har han været i Uganda et par gange.

- Jeg har været på besøg i den lille landsby, min mor kommer fra. Det var barskt, vil jeg sige. Toiletterne var bare huller i jorden, og der var ikke meget elektricitet, fortæller han.

Annonce

Fodbold fra barnsben

Hjemme på Amager begyndte Robin Østrøm at spille fodbold allerede i børnehaven.

- Dér spillede jeg fodbold i pauserne. En dag tog min far mig så med til træning i AB Tårnby, og lige siden da har jeg spillet fodbold. Jeg har også spillet håndbold, men da jeg skulle vælge at fokusere på én sportsgren, valgte jeg fodbold.

- Jeg har altid elsket fodbold og den kulisse, der hører til. Og håndbold spillede jeg mest, fordi mine venner spillede, forklarer Østrøm.

I AB Tårnby spillede han indtil U14, hvorefter han skiftede til B93 og altså OB for halvandet år siden.

Hvis fodboldkarrieren ikke var blevet til noget, havde han nok fundet en anden vej ind i sportens verden.

- Så var jeg startet på enten kiropraktor- eller fysioterapeut-uddannelsen. Jeg er meget fascineret af, hvordan kroppen fungerer, og hvordan man kan helbrede folk ved at trykke forskellige steder på kroppen. Hvis jeg ikke var god nok til fodbold, ville jeg gerne blive omkring enten fodbold eller noget lignende.

Annonce

Den nye position

I sæsonens første to kampe - mod FCM og Randers - er Robin Østrøm startet på højreback, og det var også på den position, han fik flest minutter i sidste sæson.

Og selvom han glæder sig over alle de minutter, han kan få på backen, er det i midterforsvaret, han ser sig selv i fremtiden.

- Det er svært, men jeg er begyndt at vænne mig til at spille på backen og til at kigge mere ind i banen. Jeg startede faktisk ud som midtbanespiller, da jeg var helt ung, men i B93 blev jeg rykket ned som midterforsvarer.

Blå bog:

Født 9. august 2002 og opvokset på Amager.

Mor Grace er fra Uganda og far Knut er fra Norge.

Har en kæreste i København.

Har gået på Tårnby Gymnasium og siden Tornbjerg Gymnasium i Odense, hvor han blev student i sommeren 2021.

Startede karrieren i AB Tårnby, kom til B93 og spiller nu i OB.

Har indtil videre spillet 24 førsteholdskampe for OB.

Førsteholdsdebut mod Esbjerg 7. juni 2020.

- Jeg får et helt andet blik for spillet, når jeg prøver nye positioner. Men jeg kan mærke, at mine kvaliteter passer bedst til en plads i midterforsvaret, siger han og fremhæver sit defensive arbejde, sine evner i en-mod-en-situationer og sit blik for spillet, når han er på bolden, som sine største forcer.

- Jeg skal arbejde med min fart og acceleration på de første meter, på hovedstødsdueller og i det hele taget blive mere hård i det. Jeg skal turde gå ind i duellerne, mere end jeg gør.

Annonce

Bordtennis i kælderen

Siden han flyttede hjemme fra Amager til Odense har han boet på Odense Elite College, hvor han bruger en stor del af den tid, der ikke går med træning eller OB-holdkammeraterne.

- Det har været okay at flytte hjemmefra, men jeg har selvfølgelig haft lidt hjemve til tider. Det har været befriende selv at styre, hvad jeg skal lave, men også at der ikke er nogle, der siger, at jeg skal gå ud med skraldet eller rydde op, fortæller Robin Østrøm.

Robin Østrøm er blot én af flere unge talenter i OB-truppen. Her er han sammen med Christian Vestergaard. Foto: Michael Bager

På kollegiet hænger han ud med de andre beboere - blandt andet med et slag bordtennis i kælderen.

Derudover går tiden på værelset med musik i ørerne eller en tv-serie på skærmen.

- I øjeblikket er jeg i gang med at se Peaky Blinders, men ellers er jeg meget stor fan af Denzel Washington, som nok er min yndlingsskuespiller. Jeg nyder at slappe af med en film eller en serie.

Robin Østrøm og resten af OB-truppen tager søndag klokken 18 imod FCK i sæsonens første hjemmekamp.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport

I Odense Idrætshal hylder folket sine helte - og Axelsens evne til at mestre selv det største pres

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce