Annonce
Faaborg-Midtfyn

17-årig idømt betinget fængselsstraf for vold

Arkivfoto: Jens Wognsen
Annonce

Ringe: En betinget fængselsstraf på 30 dage blev straffen til en 17-årig midtfynsk mand, da han forleden var i Retten i Svendborg.

Her blev han dømt for vold begået mod en anden ung mand på Vikingepladsen ved Ringe Sø. Det var den 13. juli i år ved midnat, hvor den 17-årige, som var 16 år på gerningstidspunktet, slog den anden flere gange i ansigtet med en knytnæve.

I retten erkendte den nu dømte at have slået én gang, men retten fandt, ud fra blandt andet ofrets forklaring og fremlagte fotos, det for bevist, at den nu 17-årige slog flere gange.

Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på et år, og i udmålingen af straffen blev især lagt vægt på voldsmandens unge alder, gode personlige forhold - og at han ikke tidligere er straffet.

Desuden skal han efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for at bekæmpe ungdomskriminalitet.

Den 17-årige skal betale sagens omkostninger og betale 3991 kroner til ofret, der i forbindelse med overfaldet fik ødelagt sine briller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce