Annonce
Musik

1500 fynske børn synger julen ind

Foto: PR
1500 skoleelever danner Danmarks største nissekor
Annonce

Musik: Danmarks største nissekor består af omkring 1500 fynske skoleelever, der sammen med Odense Symfoniorkester igen i år viderefører en skøn juletradition.

Siden 2015 har orkestret turneret med en familiekoncert i udvalgte byer på Fyn, og i år følges succesen op med den eventyrlige fortælling om de nordiske guder i Valhal.

Børne- og ungeformidler Stine Brinch fra Odense Symfoniorkester har stået for planlægningen af koncerten og sendt undervisningsmaterialer ud til musiklærere på de medvirkende skoler, så elever fra 3.-4. klasse har kunnet øve toner og tekst hjemme på skolerne.

Til hver koncert medvirker cirka 350 børn, og sammenlagt får omkring 1500 fynske skoleelever fornøjelsen af trække en nissehue over hovedet og levere fortællingen om de nordiske guder og alle deres strabadser.

Koncerten er baseret på Martin Brygmanns TV2-julekalender "Jul i Valhal" fra 2005, og Odense Symfoniorkester har haft Rasmus Skovmand til at skrive teaterkoncertmanus.

Den musikalske fortælling bliver opført tirsdag 10. december kl. 15 i Otterup Idrætscenter, onsdag 11. december kl. 15 i Fyrtårn Tommerup, torsdag 12. december kl. 15 på Ørstedskolen i Rudkøbing, fredag 13. december kl. 15 og lørdag 14. december kl. 11 & 13 i Odense Koncerthus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce