Annonce
Ærø

12 vil være rektor på Marstal Navigationsskole: Formand håber, at ny rektor er fundet inden jul

12 har søgt om at blive rektor for Marstal Navigationsskole. Arkivfoto
Onsdag udløb ansøgningsfristen for stillingen som rektor på Marstal Navigationsskole. 12 har søgt jobbet, og en håndfuld af kandidaterne er yderst kvalificerede, siger formanden for navigationsskolen.
Annonce

Marstal: Interessen for at blive rektor på Marstal Navigationsskole har været relativ stor.

Det fortæller Jan Lybecker Steffensen, som er formand for navigationsskolen.

- Vi har fået 12 ansøgninger, hvoraf en håndfuld af dem er yderst kvalificerede, fortæller han.

I de kommende uger vil tre til fem af kandidaterne blive indkaldt til samtale, og ansættelsesudvalget kommer til at bestå af tre til fire personer fra bestyrelsen, fortæller Jan Lybecker Steffensen.

- Sidste gang var hele bestyrelsen med til ansættelsessamtalerne, og det virkede voldsomt. Så denne gang regner jeg med, at vi er tre-fire i ansættelsesudvalget, men hele bestyrelsen er selvfølgelig tæt involveret i hele ansættelsesprocessen, forklarer han.

Han ved ikke, hvornår bestyrelsen er klar til at offentliggøre en ny rektor.

- Men jeg håber da, at vi har et navn klar inden jul, siger Jan Lybecker Steffensen.

Den nuværende rektor, Jeppe Carstensen, sagde op i oktober, fordi han var ved at være træt af jobbet.

- Hvis jeg var fortsat, var jeg blevet træt af det, har han udtalt til Fyns Amts Avis.

Jeppe Carstensen fratræder senest med udgangen af januar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Uheld i nødspor på Fynske Motorvej

Annonce