Annonce
Ærø

12 døde vildsvin på 22 dage: Beredskabet har hentet endnu et dødt vildsvin på Ærø

Søndag den 10. november var beredskabsstyrelsen igen på Ærø for at hente et dødt vildsvin. Billedet her er fra oktober, hvor et dødt vildsvin blev afhentet på Eriks Hale. Arkivfoto: Pia Jepsen

Søby: Søndag blev der afhentet endnu et dødt vildsvin på Ærø. Denne gang ved Skjoldnæs, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Siden 20. oktober der er skyllet 12 døde vildsvin op på Ærøs sydkyst.

Ingen ved, hvor vildsvinene kommer fra, men flere forskere har peget på, at vildsvinene formentlig er hoppet eller faldet i vandet i Tyskland eller Polen, og er blevet ført med strømmen til Ærø.

Alle vildsvin var døde, da de blev fundet på Ærø, og Fødevarestyrelsen har derfor valgt ikke at undersøge svinene for svinepest. Det er noget, som har vakt forundring hos blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, som mener, det er absurd, at man ikke tjekker svinene for sygdom.

- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen. Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, har Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, tidligere udtalt til Ritzau.

Annonce

Her er de 12 vildsvin fundet

20. oktober: Eriks Hale
21. oktober: Risemark Strand
22. oktober: Tranderup
22. oktober: Voderup
22. oktober: Jørbæk
23. oktober: Eriks Hale
23. oktober: Eriks Hale
25. oktober: Vejsnæs
28. oktober: Voderup
30. oktober: Søby Vestermark
3. november: Bregninge
10. november: Skjoldnæs
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Annonce