Annonce
Ærø

12 døde vildsvin på 22 dage: Beredskabet har hentet endnu et dødt vildsvin på Ærø

Søndag den 10. november var beredskabsstyrelsen igen på Ærø for at hente et dødt vildsvin. Billedet her er fra oktober, hvor et dødt vildsvin blev afhentet på Eriks Hale. Arkivfoto: Pia Jepsen
Annonce

Søby: Søndag blev der afhentet endnu et dødt vildsvin på Ærø. Denne gang ved Skjoldnæs, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Siden 20. oktober der er skyllet 12 døde vildsvin op på Ærøs sydkyst.

Ingen ved, hvor vildsvinene kommer fra, men flere forskere har peget på, at vildsvinene formentlig er hoppet eller faldet i vandet i Tyskland eller Polen, og er blevet ført med strømmen til Ærø.

Alle vildsvin var døde, da de blev fundet på Ærø, og Fødevarestyrelsen har derfor valgt ikke at undersøge svinene for svinepest. Det er noget, som har vakt forundring hos blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, som mener, det er absurd, at man ikke tjekker svinene for sygdom.

- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen. Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, har Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, tidligere udtalt til Ritzau.

Her er de 12 vildsvin fundet

20. oktober: Eriks Hale
21. oktober: Risemark Strand
22. oktober: Tranderup
22. oktober: Voderup
22. oktober: Jørbæk
23. oktober: Eriks Hale
23. oktober: Eriks Hale
25. oktober: Vejsnæs
28. oktober: Voderup
30. oktober: Søby Vestermark
3. november: Bregninge
10. november: Skjoldnæs
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Uheld i nødspor på Fynske Motorvej

Annonce