Annonce
Svendborg

11.832 sydfynboer har modtaget første vaccinestik

Det skrider fremad med at få vaccineret borgerne i de sydfynske kommuner. Foto: Katrine Becher Damkjær

Svendborg: Det går støt fremad med at få vaccineret den danske befolkning mod Covid-19, og i de fire sydfynske kommuner - Svendborg, Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn - har 11.832 borgere nu modtaget første stik, mens i alt 5148 er færdigvaccineret.

Det viser tal, som Statens Serum Institut har offentliggjort 1. marts klokken 14.

Tallene fordeler sig sådan, at i Svendborg har 5978 personer modtaget første stik. Det svarer til 10,2 procent af det samlede antal borgere. 2823 personer har fået to stik, og dermed er 4,8 procent af det samlede antal borgere færdigvaccineret.

I Faaborg-Midtfyn har 4064 påbegyndt vaccinationen (7,9 procent) og 1578 er færdigvaccineret (3,1 procent).

På Langeland er der 1207 af borgerne, der har fået første stik (9,8 procent), mens 440 har fået begge stik (3,6 procent).

Endelig er der på Ærø 583 borgere, som er blevet stukket første gang (9,8 procent), og 307 er færdigvaccineret (5,1 procent).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce