Annonce
Langeland

100 millioner til mere bredbånd: Begejstring på Langeland

Finansminister Nicolai Wammen taler med pressen efter Regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har præsenteret aftale om finansloven 2020 i Finansministeriet, mandag aften. Aftalen indeholder blandt andet 100 milllioner kroner til en bredbåndspulje i 2020. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
I den nye finanslov er der afsat 100 millioner kroner til en bredbåndspulje i 2020, det får Langelands mobil- og bredbåndsforening til at opfordre til at at samle kræfterne til at ansøge om nye projekter

LANGELAND: Mens der er små fjorten dage-tre uger til afgørelsen, om nogle af de fem langelanske projektet får del i dette års bredbåndpulje, har regeringen afsat 100 milioner kroner til en ny bredsbåndspulje i 2020 på den netop offentliggjorte finanslov.

Det glæder formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen.

- Det er bestemt en god nyhed, og vi vil helt sikkert holde et større møde i Rudkøbing i løbet af foråret, hvor vi kan få sat gang i nye projekter, siger han.

- Der er i år søgt om fem projekter på Langeland. På landsplan er søgt om i alt 107 millioner kroner, og der er 100 millioner til rådighed, så kunne godt se ud som om, at flere af de langelandske projekter kan blive tilgodeset, siger Jørgen Jensen.

- Der er derudover tre nye mobilmaster på vej, men der er fortsat brug for, at flere frivillige kaster sig ud i arbejdet for at skaffe bredbånd på Langeland. Vores geografi er imod os med den lange kyststrækning, mange bakker og træer. Det giver os nogle vanskelige forhold, siger han.

Annonce
Formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening er glad for, at der i den nye aftale om finansloven indgår 100 milllioner kroner til en bredbåndspulje. Foto: Michael Bager

Nok at tage fat på

- Der er flere huller rundt omkring på Langeland, som man kan tage fat på, blandt andet Klavsebølle og Kassebølleområdet, men også på Sydlangeland er der mulige områder, også selv om det store projekt i Bagenkop får tilskud. Også i flere af de større sommerhusområder er der god grund til at gå igang med at skaffe underskrifter til nye bredbåndsløsninger, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om, hvor vigtigt bredbånd er på Langeland, er øget, og vi kan sige, at tiden arbejder for os. Det gælder både, hvis vi ældre kan få hjælp via telemedicin istedet for at skulle tage på en lang rejse til Odense, og det kommer til at gælde med hensyn til tv i fremtiden, hvor det bliver mere aktuelt og billigere at købe enkelte tv-programmer eller ligefrem enkelte udsendelser istedet for hele tv-pakker, hvor der er kanaler ingen nogensinde ser, tilføjer Jørgen Jensen.

Flere muligheder

- De mange frivillige, der har arbejdet med at samle fuldmagter, har gjort et stort stykke arbejde, og vi er også rigtigt godt hjulpet af de nuværende politikere i modsætning til de tidligere, siger formanden.

Hvis flere af de projekter, der i øjeblikket venter på svar fra bredbåndspuljen, opnår støtte, vil der blive gravet bredbånd ned på store strækninger, og det kan give nye adresser nemmere mulighed for at blive koblet på fibernettet, hvis det eksempelvis graves ned 50 meter fra en ejendom, der ikke er med i en ansøgning.

- Men firmaerne, der i øjeblikket arbejder på Langeland, må ikke gå ud og stemme dørklokker og tilbyde folk at komme med på nettet på grund af loven om dørsalg. Men vi kan som forening tilbyde folk, at de kan få et tilbud fra firmaerne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce