Annonce
Danmark

10 spørgsmål til Alex Vanopslagh: - Det har uden tvivl været en lidt hektisk tid

Det er ikke meget mere end et år siden, at Alex Vanopslagh blev den nye spidskandidat til folketinget for Liberal Alliance. Nu er han partileder.Arkivfoto: Johan Gadegaard
28-årige Alex Vanopslagh var knap nok blevet udnævnt som ny partileder af Liberal Alliance tilbage i juni måned, før partiet gik ind i nogle betydelige omvæltninger. I kølvandet på udmeldingen om den nye formand forlod flere partimedlemmer partiet, heriblandt flere offentligt kendte medlemmer som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og næstformand Mai Christensen. Dagbladet Holstebro-Struer bad ham derfor svare på ti spørgsmål om sin tid som partileder og hans visioner om fremtiden for Liberal Alliance - men det var ikke alle spørgsmål Alex Vanopslagh havde lige meget lyst til at svare på.

Struer: Du har nu siddet som partileder af Liberal Alliance siden juni. Hvordan har tiden derefter været?

Det har uden tvivl været en lidt hektisk tid, hvor jeg både har skullet finde mig til rette som partileder og også lære Borgen at kende som folketingsmedlem. Men det har også været fantastisk at komme rundt i alle afkroge af partiet og møde medlemmerne og den gejst, der fortsat hersker i partiet.

Hvordan blev nyheden om dig som partiets nye partileder modtaget?

Den er blevet modtaget godt både i Liberal Alliances bagland og blandt kollegerne på Borgen. Jeg har følt mig meget velkommen i min nye rolle.

Siden du tiltrådte partiet har en række andre medlemmer meldt sig ud, blandt andre Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund samt næstformand Mai Christensen. Hvordan ser du Liberal Alliances fremtid efter udmeldingerne?

Jeg spår Liberal Alliance en lys fremtid, men jeg anerkender også, at det bliver hårdt arbejde. Det er ikke unaturligt, at der er en afgang i et parti efter et partilederskifte, og det ændrer ikke på, at der er behov for et liberalt parti som LA, der leverer de gode bud på, hvordan Danmark kan blive rustet til fremtiden. Her taler jeg ikke om, hvordan vi kan ruste velfærdsstaten, men om hvordan vi kan gøre det bedre for danskerne og det danske samfund. For der er behov for, at der er et parti for de flittige. For alle dem, der tager ansvar og som er noget for sig selv og for hinanden. Den eneste grund til, at velfærdsstaten stadig hænger sammen – den eneste grund til at humlebien stadig flyver – det er danskernes livsindstilling og deres værdier. Mange arbejder, selvom det ikke altid kan betale sig. Mange starter nye virksomheder, fordi de bare ikke kan lade være. Og mange står tidligt op hver eneste dag og gør deres bedste. Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Lige nu forsøger Christiansborg på alle mulige måder at spænde ben for, at der er noget incitament for at forfølge denne naturlige drift, som mange mennesker har. Der skal Liberal Alliance være bagstopper og arbejde for, at det altid vil kunne betale sig at være driftig i Danmark.

Hvordan tænker du, at genopbygningen af partiet skal tage sig ud?

Der er én vej, og det er fremad. Vi er en lille gruppe folketingsmedlemmer med meget begrænset parlamentarisk indflydelse, så for os er vores stærkeste våben lige nu at være med til at starte de vigtige debatter – også ude ved danskernes køkkenborde. Jeg ser Liberal Alliances rolle lidt som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, der påpeger, at kejseren ikke har noget tøj på. Det er der, vi skal være. Vi skal være med til at påpege, når regeringen vedtager ting, der er helt forrykte, og i det hele taget gør det dyrere og mere besværligt at være dansker. Vi vil gerne være med til at ændre danskernes holdning og åbne op for, at der er andre måder at se tingene på. Fx som vi gjorde med debatten om kontanthjælpen, hvor vi politikere i årevis har talt om fattigdom målt i kroner og ører, men hvor Liberal Alliance påpegede, at der faktisk ikke eksisterer fattigdom i Danmark – det er den åndelige fattigdom, vi skal være bekymrede for. Det er det faktum, at det sjældent lykkes kommunerne og socialsystemerne at hjælpe folk videre, så danskere på sociale ydelser aldrig bliver i stand til at genvinde troen på sig selv og rejse sig, få et arbejde og forsørge sig selv. Hvordan kan det være, når nu vi angiveligt har et system, der skulle løfte den opgave? Det mener vi handler om, at vi har et system, der ikke er indrettet til mennesker, og det er emner som dét, Liberal Alliance gerne vil være med til at sætte fokus på.

Hvordan er det som nyvalgt partileder at ens første tid er præget af kolleger, der vælger at gå?

Alle situationer, der opstår og skaber uro i et parti, er selvfølgelig trælse og en udfordring at manøvrere i. Men sådan er det i politik, og det er en del et partis økosystem, at nogen går og andre kommer til. Jeg havde da foretrukket, at der havde været ro på bagsmækken, så vi kunne bruge tiden på noget fornuftigt, nemlig at udvikle politik, men sådan blev det ikke. Men det bliver det nu.

Er du, set i lyset af de sidste måneders uro i partiet, den rette partileder for Liberal Alliance?

Det mener jeg fortsat, at jeg er, ja.

Hvordan skal Liberal Alliances politiske linje nu tegnes?

Vi kommer ikke til at ændre på Liberal Alliances DNA. Politikken er den samme. Vi er bevidste om, at vi er en lille gruppe, med meget begrænset parlamentarisk betydning, men det skal ikke afholde os fra, igen og igen, at arbejde for lavere skatter, en slankere og mere effektiv offentlig sektor, bedre vilkår for iværksættere og selvstændige, og - ikke mindst - beskyttelse af den personlige frihed i alle tænkelige sammenhænge. Her er kursen fuldstændig uændret. Den eneste forandring i Liberal Alliance er, at det er slut med at stille ultimative krav.

Er der nu blevet "ryddet op" i Liberal Alliance?

Det har vi ikke kommenteret på offentligt, så det vil jeg helst også undlade at gøre her.

Er udmeldingerne et udtryk for dig som partileder eller er der andre ting på spil?

Det synes jeg ikke, at jeg er den rette til at svare på.

Hvordan vil du sikre at Liberal Alliance bliver styrket i fremtiden? Svarene på dette spørgsmål er dækket ind under ”Hvordan tænker du genopbygningen af partiet skal tage sig ud” samt ”Hvordan ser du Liberal Alliances fremtid efter udmeldingerne”.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce