Annonce
Søsiden

DSB-veteraner udfases: Østersø-rederi bygger en kæmpe-Ellen til lastbiler

Østersø-rederiet Scandlines har på tyrkisk værft bestilt denne batteri-færge - en kæmpe-Ellen - med hybrid-mulighed. Færgen kan på sine to vogndæk rumme 66 lastvognstog. Til sammenligning kan Ærøfærgernes m/f Ellen rumme fire.  Ill: Scandlines / Cemre Shipyard
Nybygning skal afløse bl. a. kendt IC-færge fra Storebælt.

ØSTERSØEN: Mens Ærøs politikere og øens kommunale rederi indtil videre kun planlægger grøn og større tonnage til ruten Svendborg-Ærøskøbing, er Østersø-kongen Scandlines nået nogle trin videre.

Selvom tunnelbyggeriet Lolland-Femern er igang, forstærker Scandlines kapaciteten med en nu bestilt nybygning.

Samtidig forventes rederiet at afhænde to velkendte, ældre færger.

Annonce
Den sidste af de tre store IC-færger fra Storebælt i drift i dansk farvand er m/f Kronprins Frederik. Indtil batteri-nybygningen er færdig, vil Kronprinsen fungere som lastbil-færge på Rødby-Puttgarden.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Det ene salgsskilt kan sættes på den oprindelige Storebæltsfærge Kronprins Frederik leveret fra Nakskov Skibsværft i 1981. Kronprinsen har i dag funktion som fragtfærge til lastbiler.

M/f Holger Danske på værftsbesøg hos Petersen & Sørensen Motorværksted i Svendborg. I de senere år har den Aalborg-byggede DSB-veteran fungeret som godsfærge på Østersøen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Rødby-Puttgardens anden overskuds-færge bliver veteranen Holger Danske bygget på Aalborg Værft i 1976 og i øvrigt kendt flydedok-gæst hos Petersen & Sørensen Motorværksted i Svendborg.


Holger ligger i lejet i Rødby, og Kronprinsen sejler foreløbig videre.

Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef, Scandlines


- Det er endnu ikke besluttet, hvad der sker med Holger Danske og med Kronprins Frederik. Holger ligger i lejet i Rødby, og Kronprinsen sejler foreløbig videre, siger kommunikationschef i Scandlines Anette Ustrup Svendsen til Søsiden.

Batteri-færgen under bygning er 150 meter lang og 25 meter bred. Fremdrift og manøvrering klares af et azimuth-system. Ill: Scandlines / Cemre Shipyard

Med nybygningen af en trailerfærge fra Cemre-værftet i Yalova, Tyrkiet tager Scandlines endnu et skridt mod reduceret udledning og løbende fornyelse af flåden. Med seks sejlende hybridfærger har rederiet i forvejen verdens største flåde af denne skibstype.

Nybygningen får 1200 meter vognbaner på to dæk. Det giver den knap 150 meter lange og 25 meter brede færge en kapacitet på 66 enheder. Det vil i praksis sige sættevogne med trækker.

Når den nye færge sejler i emissionsfri batteridrift, er overfartstiden en time. Med tilkoblet diesel-maskineri kan færgen klare Rødby-Puttgarden på tre kvarter ligesom rederiets fire hybrid-konverterede færger på ruten. Dermed kan nybygningen under de øvrige færgers værftsophold også fungere som afløser.

Den nye færge, som man med øhavs-øjne godt kan betegne som en kæmpe-Ellen tilsat hybrid-mulighed, planlægges indsat i 2024.

Annonce
Langeland For abonnenter

Glad langelandsk folketingsmand: Nu er chancen for bedre trafik øget med grundig undersøgelse af fremskudt færgehavn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce