Annonce
Svendborg

Øster Åby Friskole-elever deltog i årets Ungdomsparlament på Christiansborg

Tre elever fra Øster Åby Friskole har netop deltaget i Ungdomsparlamentet på Christiansborg. Her fik 8. klasse-elever fra hele landet bl.a. behandlet et forslag om organdonation. Privatfoto
Tre elever fra Øster Åby Friskole gæstede Christiansborg og deltog i Ungdomsparlamentet. Folketingsmedlem Jane Heitmann agerede formand i Sundheds- og Ældreudvalget.

Skårup: Tre elever fra Øster Åby Friskole har netop været på Christiansborg for at deltage i årets ungdomsparlament. Her mødte 179 elever fra 8. klasser over hele landet ind for bl.a. at fremlægge et forslag om organdonation. Forslaget blev drøftet sammen med forslag om bl.a. lovkrav om vaccination af alle børn under fem år og lovkrav om cykelhjelm for alle børn og unge.

Det fynsk valgte Folketingsmedlem Jane Heitmann (V) agerede formand i Sundheds- og Ældreudvalget, en post, som hun også bestrider til hverdag.

- Alle de unge havde gjort sig mange gode overvejelser om de tre forslag, og alle forslag er forslag, som vi på den ene eller anden måde jo også har diskuteret på Christiansborg. Hvordan vi sikrer flere organdonorer ligger mig meget på sinde, siger Jane Heitmann i en pressemeddelelse.

Annonce
Folketingsmedlem Jane Heitmann agerede formand i Sundheds- og Ældreudvalget for ungdomsparlamentet. Hun roste eleverne for deres gennemarbejdede forslag, der blev behandlet i "parlamentet". Privatfoto

Ungdomsparlamentet afholdes hvert 2. år, hvor 179 elever fra skoler fordelt over hele landet, deltager i arrangementet. Eleverne har selv udarbejdet forslagene, der debatteres i de enkelte Folketingsudvalg – det er på baggrund af disse, at eleverne er udvalgt til at deltage i dagen.

Der var stor ros til eleverne for deres velforberedte forslag, der blev diskuteret i Ungdomsparlamentet.

- Jeg håber, at de unge har fået mod på politik og lært lidt om, hvordan man kan løfte egne ambitioner og samtidig lytte til og blive klogere af at lytte til andre. Politik handler jo i høj grad også om kompromisser – og ingen får sjældent det hele, siger Jane Heitmann./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Annonce