Annonce
Fyn

Ørbæk: Folkefesten forsvandt

Her skulle der have været tusindvis af mennesker og kulørte lamper netop nu. Men formanden for Ørbæk Marked, Jesper Sommer Andersen kan ikke få andet end våde fødder på markedspladsen i år. Festen er aflyst på grund af corona. Foto: Mogens Rasmussen.
I denne weekend skulle Ørbæk Marked have fyldt byen med liv og samlet mange tusinde mennesker. Nu er der bare stille.
Annonce

Ørbæk: Her skulle karrusellerne have snurret. Derovre skulle markedsteltet have været fyldt med glade mennesker og musik. Og der skulle der have været en hel lille by med boder gade op og gade ned.

Men markedspladsen i udkanten af Ørbæk er bare en stor, tom græsmark, hvor der ikke sker noget som helst. Festen er for længst aflyst på grund af corona-situationen.

Den situation er lidt svær at sluge for en mand som Jesper Sommer Andersen, der er dels er formand for Ørbæk Marked og dels er vokset op i Ørbæk, hvor markedet har været en fast sommertradition, så længe de fleste kan huske.

- Det virkede mærkeligt, da de kom og slog græsset her på pladsen og bagefter fjernede høet. Det plejer jo at være signalet til, at nu rejser markedet sig med boder, tivoli og alt det. Og så skete der bare ikke noget, siger Jesper Sommer Andersen.

- Vi er 100 til 120 mennesker fra Ørbæk Borgerforening, der frivilligt hjælper til hvert år, og vi gør det jo, fordi vi synes det er sjovt. Og fordi det er fantastisk at være med til at skabe en fest med så mange glade mennesker. Så derfor savner man det da, når markedet er aflyst siger Jesper Sommer Andersen.


Vi er 100 til 120 mennesker fra Ørbæk Borgerforening, der frivilligt hjælper til hvert år, og vi gør det jo, fordi vi synes det er sjovt. Og fordi det er fantastisk at være med til at skabe en fest med så mange glade mennesker. Så derfor savner man det da, når markedet er aflyst

Jesper Sommer Andersen, formand for Ørbæk Marked.


Han kom i øvrigt hjem fra Bornholm fredag aften sammen med sin familie - efter for første gang at have haft mulighed for at holde ferie i uge 28 - ugen der altid har været brugt til at hjælpe til med at forberede markedet.

Annonce

Godt vi aflyste

- Ørbæk er trist og mærkelig uden marked i denne weekend. Men når det er sagt, kan vi være glade for, at vi allerede tilbage i marts besluttede at aflyse markedet i år, siger markedsformanden.

- Vi snakkede både om at flytte markedet til senere på året eller at lave noget andet - et drive in arrangement eller sådan noget.

- Men nu er vi glade for at vi besluttede at aflyse på grund af corona-restriktionerne. Vi vil ikke give vore gæster en dårlig oplevelse, og det med at rykke markedet til et andet tidspunkt, ville være svært. Dels fordi tidspunktet i uge 28 er en gammel tradition, dels fordi det rent praktisk ville være svært at få lavet aftaler med kræmmere, leverandører og så videre til en anden uge. Så vi kommer stærkt igen næste år i stedet for, siger Jesper Sommer Andersen.

Annonce

Bekymret

Jesper Sommer Andersen slår fast, at Ørbæk Marked på ingen måder er truet, selv om det er tvunget til at aflyse et marked i år for første gang.

Formanden for Ørbæk Marked, Jesper Sommer Andersen lover at markedet kommer stærkt tilbage næste år. Foto: Mogens Rasmussen.

- Vi har selvfølgelig vore faste udgifter, men Ørbæk Marked har en solid økonomi, og vi undgik jo de fleste af udgifterne til leverandører ved at aflyse så tidligt.

- Jeg er mere bekymret for de foreninger, der er afhængige af at tjene penge ved at arbejde på Ørbæk Marked. Det er trods alt omkring 500.000 kroner, foreningerne plejer at tjene på markedet, og de penge mangler jo nu i foreningslivet , siger Jesper Sommer Andersen.

- Men det, jeg hører, er, at folk glæder sig til at være med til Ørbæk Marked igen næste år. Folk vil rigtig gerne være med igen, så det glæder jeg mig også til, siger Jesper Sommer Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce