Annonce
Fyn

Øger test efter smittestigning: Region indfører ny type hurtigtest i Vollsmose

Køen til test på Abildgårdskolen var lang lørdag til regionens testbil. Regionen har øget testmulighederne, efter at smitten er steget voldsomt i bydelen de seneste døgn. Arkivfoto: Bjarke Vestesen
Efter flere dage med stærkt stigende smittetal i Odensebydelen Vollsmose åbner Region Syddanmark to nye test-steder. På det ene introduceres en ny type hurtigtest for første gang.

Antallet af corona-tilfælde er steget så markant i Odense-bydelen Vollsmose over de seneste døgn, at Region Syddanmark nu åbner to nye test-steder i bydelen i samarbejde med kommunen.

Samtidigt gør hurtigtest-udbyderen Carelink nu brug af en ny type hurtigtest, der kun skal føres tre-fire centimeter op i næsen. Den nye type hurtigtest kan man fra nu få foretaget på Risingsvej 112 - det er den gamle humlehaveskole.

Det såkaldte incidenstal lå mandag på 776,6 (smittede pr. 100.000) mod 115,1 i Odense samlet. På Fyn ligger den hårdest ramte kommune på 159,5.

Lørdag lå tallet i Odense-bydelen på 689,1, så det går altså hurtigt den forkerte vej med corona-smitten i området. Det fik mandag regionen til at øge testaktiviteten, ligesom man også gør det i Vejle.

Udover hurtigtesten på den tidligere Humlehaveskole kan borgerne i området også få foretaget en traditionel PCR-test på Abildgårdskolen, hvor der er åbent for test mellem kl. 9.00 og 18.00.

På Humlehaveskolen kan man få foretaget hurtigtesten mellem kl. 7.30 og 16.30.

Regionen opfordrer alle borgere i området til at lade sig teste.

Foreløbigt øger regionen testindsatsen i området ugen ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce