Annonce
Ærø

Ø-liv, dyr og faste rammer er godt for hovedet og sjælen

Stine Annika og Sandra Mureranmanzi deler værelse på Ærø Efterskole. - Man kan stole på hinanden her. Det er vigtigt, siger Sandra Mureramanzi. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det er dumt at købe øller ved den lokale købmand, hvis man går på Ærø Efterskole. Han sladrer nemlig. Og det er kun godt, siger forstander Mette Bækmark, som gerne vil lære eleverne, hvordan man begår sig, hvis man er del af et større fællesskab.

Øf. Ærø Efterskoles seneste nyerhvervelser nyder det kølige mudder. Det er en varm dag, og insekterne summer. Et par elever står og kigger på grisebasserne, og nogle andre er ved at læsse afklippede grene på en traktor. Om få dage inviterer skolen til 30-års jubilæum, så der skal være fint. Både politiet, præsten og købmanden bliver inviteret, for efterskolen gør en del ud af at være en aktiv del af lokalsamfundet. Nogle af eleverne på skolen har aldrig prøvet at være en del af noget større - en del af et fællesskab, hvor man både giver og tager, og hvor man passer på hinanden, så det skal de lære her, fortæller forstander Mette Bækmark.

- Ærø er et godt springbræt, når man skal lære at være en del af et samfund. Her kender vi alle hinanden, og hvis der for eksempel er problemer på færgen, eller hvis elever køber øl hos købmanden, så får vi et praj. Så tager vi en snak med dem om, at man for eksempel ikke kan opføre sig støjende på færgen af hensyn til de andre passagerer, siger hun.

Annonce

- Ærø er et godt springbræt, når man skal lære at være en del af et samfund. Her kender vi alle hinanden, og hvis der for eksempel er problemer på færgen, eller hvis elever køber øl hos købmanden, så får vi et praj.

Forstander Mette Bækmark

Farmen er vokset

Ærø Efterskole er en erhvervsorienteret efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger, og derfor er der fokus på at få skabt nogle stabile faste rammer, hvor eleverne kan udvikle sig og få styrket selvtilliden gennem forskellige opgaver og pligter. Og her kommer grisene ind i billedet igen, for eleverne har været involveret i al praktikken forbundet med anskaffelsen af grisene, fortæller Eivind Boye Larsen, som sammen med en kollega står for "Farmen" på efterskolen.

- Eleverne har været involveret i hele processen lige fra at bygge indhegningen, bestille materialer, lave budget og så videre. På den måde får de tillid til tingene, og der bliver skabt en god kontakt imellem dem. Det er også et stort ansvar at passe dyr, men det er også noget, man vokser af, siger han.

For halvandet år siden var der kun køer på Ærø Efterskole, men nu er der også heste, kaniner, får, geder og svin. Samtidig er der der blevet etableret en frugthave. Det er et forsøg på at ryste posen lidt, forklarer Mette Bækmark.

- Målgruppen har ændret sig, og det forsøger vi nu at tilpasse os. Det er dog stadig centralt for os, at vi giver de unge mennesker en oplevelse af at være i noget, som de kan finde ud af. At vi giver dem oplevelsen af, at de kan trives i et skoletilbud. Her spiller opgaverne på "Farmen" blandt andet ind.

Martin Elsborg er en af drengene, som er specielt glad for "Farmen".

- Jeg blev næsten født på en traktor, og jeg skal helt sikkert noget med landbrug i fremtiden.

Tiden på efterskolen har gjort ham godt, forklarer han.

- Jeg er blevet meget selvstændig - jeg har ændret mig meget i det år, jeg har været her. Jeg er blevet rigtig god til at tage beslutninger. De opfordrer os hele tiden til at prøve mere og mere - det er fedt, siger han.

Måske er hans entusiasme for Ærø Efterskole også kommet ind med modermælken. Der går i hvert fald rygter om, at han blev lavet i en af hytterne på efterskolen, da hans forældre gik der.

- Heroppe bagved, tror jeg, siger han og peger, mens han griner.

En ting ad gangen

På en af de grønne pletter ved elevernes værelser står Jason Pedersen og ryger.

Han har lige været til eksamen i dansk.

- Jeg var oppe i noget med, hvad aviserne skriver, siger han og tager et hiv.

Nu hvor der er kommet styr på dansk, gælder det matematik næste år.

- Vi tager en ting ad gangen, lyder det fra Mette Bækmark.

Inde i et af værelserne er 15-årige Stine Annika ved at rydde op. Hun kommer fra København, men trængte til at komme lidt væk fra slænget, fortæller hun midt i bunkerne af bukser, bluser og make-up.

- Jeg havde brug for noget ro. Der er meget larm i storbyen, og man opfører sig dummere. Her slapper man af. Jeg har fundet mig selv igen, og det trængte jeg til, siger hun.

Ærø Efterskole

Ærø Efterskole henvender sig til unge med særlige behov, herunder unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er mulighed for at tage FP9 i dansk og matematik. Aldersgruppen er 14 - 18-årige. Der kan dog dispenseres for ældre elever.

Der er plads til 40 elever på skolen.

Efterskolen har syv forskellige værksteder: Design, Farmen, E-sport, Sejlads, Heste, Køkken og Håndværk.

Omdrejningspunktet på skolen er den praktiske læring på værkstederne. Den kombineres med forskellige andre undervisningstilbud, som passer til elevens behov.

Fast struktur og piktogrammer

For alle eleverne gælder det, at de har det, som hedder bo-undervisning. Det betyder, at en lærer vejleder dem i, hvordan man bor selv - dvs. hygiejne, oprydning og pligter. De elever, som har specielt meget brug for en forudsigelig hverdag bor i Strukturhuset. Her er Jakob Møller huslærer.

- Jeg hjælper dem med at få skabt noget struktur i hverdagen. Både for den enkelte elev, men også for hele huset. Jeg hjælper dem, hvis de har spørgsmål til deres sagsbehandling, har kontakt til forældrene og er på mange måder både deres talerør og opdrager, siger han.

For at hjælpe eleverne med at holde styr på hverdagen bruger Jakob Møller blandt andet piktogrammer til at illustrere dagens program.

Efterhånden er det blevet spisetid, og eleverne har samlet sig om borde med kødsovs, salat, tortillas, ost og tomater.

Sebastian Nissen sidder og sveder lidt over sin tallerken. Han har lige været ude at cykle, så kroppen skal lige falde til ro, inden den skal på arbejde igen. Sebastian er i gang med sit andet og sidste år på Ærø Efterskole.

- Her er meget hyggeligt, og jeg har fået det med, som jeg skal, siger han.

På efterskolen har de "Farmen", som for nylig er blevet udvidet med et lille hold grise. Eleverne var med til at bygge indhegningen, lægge budget, hente materialer og så videre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er god læring i at passe dyr og vide, at man er ansvarlig for deres velbefindende, er tesen på Ærø Efterskole. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Jason Pedersen i sit værelse. Hver morgen skal der ryddes op, men det er nok glippet denne morgen, erkender han med et smil. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Eleverne på Ærø Efterskole har også køkkenpligter. Det giver dem færdigheder, som de kan bruge, når de skal ud og bo selv på et senere tidspunkt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Forstander Mette Bækmark er mere end noget optaget af at give eleverne en følelse af, at de faktisk godt kan finde ud af at gå i skole. At de kan lykkes med skolen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Ærø EfterskoleFoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flere politiske legekammerater søges på Ærø

Det er gået nogenlunde som ventet, men det gør ikke udfordringen mindre for Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S). Hans ellers jævnt sikre flertal smuldrer, og nu viser det sig meget tydeligt, når der skal træffes tætte beslutninger i kommunalbestyrelsen. Den korte version er, at borgmesteren og hans allierede løber ind i politiske øretæver, fordi de kommer i mindretal. Det gør de, fordi den tidligere socialdemokrat Jens Weiss bruger sit frie mandat, og nogle gange betyder det altså, at han stemmer imod den gruppe, han egentlig er en del af. Situationen skaber problemer for borgmesterpartiet, der jo i forvejen er temmelig vingeskudt, fordi to af fire medlemmer har forladt partiet. Reelt kan det de kommende to år betyde, at Ole Wej Petersen bliver låst i borgmesterrollen, fordi hans handlemuligheder er voldsomt indskrænkede. Er der blot et medlem af konstitueringsgruppen, der stemmer imod Socialdemokratiet, er der overhængende fare for, at borgmesteren ikke kan gennemføre den politik, han ønsker. Der findes ikke en løsning, som er ligetil, men Ole Wej Petersen har brug for nye venner i kommunalbestyrelsen. Ikke fordi han kommer til at være i lommen på Jens Weiss, men fordi hans handlerum bliver voldsomt indskrænket, hvis Jens Weiss hele tiden sidder med den afgørende stemme. Afstanden mellem de to grupper i kommunalbestyrelsen er til at få øje på, og det vil også kræve, at der sluges en kamel eller flere, hvis borgmesteren hele tiden skal række hen over kløften, men spørgsmålet er, om det dog ikke åbner flere muligheder, hvis der bygges en bro. Erfaringerne med disse mere dynamiske flertal, hvor borgmesterpartiet i videst mulig udstrækning forsøger at samle brede flertal hen over politiske kløfter, er mange. I Svendborg havde den daværende borgmester Curt Sørensen (S) en tilsvarende udfordring i hans regeringstid i 2010-2013. Her stod det tidligt klart, at samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten var fuld af konflikter, og der gik derfor ikke lang tid, før Curt Sørensen måtte række ud efter især Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det udløste naturligvis også konflikter, men forligene blev landet, selv om de måske ikke var helt så røde, som borgmesteren nogle gange kunne ønske sig. Men sådan er det jo med kompromisser. Ole Wej Petersens borgmestertid har ikke været en badeferie, og der er stadig to års tid tilbage af den og tre budgetforlig, der skal landes. Der bliver altså nok af udfordringer med at samle gode og solide flertal. Derfor kan en af de strategiske problemstillinger, han gør klogt i at vie lidt af sin tid til, være, at han overvejer, hvordan han kan skaffe sig flere politiske venner i kommunalbestyrelsen. Ellers kan vejen frem mod næste valg til kommunalbestyrelsen blive fyldt med bump og store huller.

Annonce