Annonce
Ærø

ÆrøXpressen vil flage over top: - Det bliver en festdag

Boye Kromann modtog Den Sydfynske Initiativpris sidste år på vegne af ÆrøXpressen og er i år formand for den jury, der skal kåre vinderen. Boye Kromann glæder sig til at hædre de mange imponerende sydfynske initiativer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sidste års vinder af Den Sydfynske Initiativpris, ÆrøXpressen, vil gøre sit for, at årets prisuddeling bliver en festlig begivenhed. Formand for årets jury, Boye Kromann, glæder sig til at hædre de mange viljestærke og initiativrige mennesker i det sydfynske.

Ærø: Søndag lidt over middag vil man kunne se ÆrøXpressen anduve havnen i Marstal med flag over top. Ombord vil nemlig være deltagere til prisuddelingen Den Sydfynske Initiativpris, der finder sted søndag eftermiddag på Marstal Søfartsmuseum, og de skal føle sig velkomne, siger Boye Kromann.

- Vi sørger også for et lille traktement ombord til de personer, der skal med til prisuddelingen. Der vil være kaffe og kage, øl og vand - og Riga Balsam på Søfartsmuseet. Og så får vi Marstal Småborgerlige Sangforening til at underholde ved ankomsten til museet.

Sidste år modtog Boye Kromann Den Sydfynske Initiativpris og de medfølgende 30.000 kroner på vegne af ÆrøXpressen, der blev kåret som vinder.

Annonce


Vi har kigget efter, at det er gavnligt for mange mennesker og noget, der holder liv i det, der mange gange er små samfund. Nogen, der gør noget against all odds. Hvor mange gange siges det ikke, at de ting folk har gang i ikke lader sig gøre. Men så gør de det alligevel, fordi de er viljestærke, trodser udfordringerne og får humlebien til at flyve.

Boye Kromann


Og for Boye Kromann var det at være med til at modtage initiativprisen et stort øjeblik.

- Først og fremmest var det virkelig en ære at vinde prisen. Vi var vældig stolte af det. Pengene blev brugt til at lave bedre passagerfaciliteter – 30.000 kroner er ganske mange penge, og det kom i hvert fald til at gøre gavn. Men i første omgang var det jo en meget stor hæder.

I år er han formand i den jury, der har været med til at bedømme de mange initiativer.

De nominerede er...

Årets nominerede til Den Sydfynske Initiativpris er:

Eva Knudsen fra Strynø Bosætningsgruppe, der står for at markedsføre Strynø som et godt sted at bo og hjælper familier og andet godtfolk til at falde godt til på øen. Gruppen var også nomineret i både 2019 og 2020.

Morten Eeg fra Skovhuggeren, der står for etablering af cykelspor til mountainbike i Egebjerg Bakker. Foreningen var også nomineret i 2018.

Finn Kyhn fra Foreningen Korinth Kro, der står for at renovere og puste nyt liv i Korinth Kro. Den almennyttige forening blev stiftet i maj 2016 med det primære formål at redde kroen og er nomineret for første gang.

Claus Krossteig fra Vildmandsforeningen, der er en forening for mænd, som har eller har haft en alvorlig sygdom og som følge deraf har gennemgået et rehabiliteringskursus. Vildmandsforeningen var også nomineret sidste år.

Kenneth Arndrup fra Købmanden i Lundeborg, der er en frivilligt drevet købmand, der åbnede i april 2019. Det var dengang 13 år siden, byen senest havde haft en købmand. Nomineret for første gang.

Jasper Gramkow fra Små Armbevægelser, som står bag musikfestivalen 5700 Summer, der fandt sted for første gang i fjor. Nomineret for første gang.

- Prisen er jo et skulderklap for det store stykke arbejde, som folk har gjort. Og alle de seks nominerede, jamen, det er jo helt utroligt. Det er godt at se, at der er så mange folk rundt omkring, der kæmper på egen hånd for nogle ting, der ellers ville gå i stå eller ikke eksistere længere.

Én indstilling fra Ærø

I år blev i alt 29 initiativer indstillet til Den Sydfynske Initiativpris, hvoraf seks er nominerede. Blandt de indstillede var blot et enkelt ærøsk initiativ at finde, nemlig familien Nørgaard.

- Familien Nørgaard knokler jo nærmest døgnet rundt med alle deres forskellige lokale tiltag, siger Boye Kroman og nævner Femmasteren, Skipper Park og røgeriet på Prinsebroen blandt familiens mange initiativer.

- De er gode kandidater, men blev jo ikke nomineret. Der var rigtig mange gode initiativer at vælge imellem, og når familien Nørgaard ikke er blandt de nominerede, siger det noget om, at udvælgelsesprocessen har været svær.

I udvælgelsen af de nominerede har man blandt andet lagt vægt på, at initiativerne er til gavn for almenvellet, lokalsamfundet og igangsat ved egen kraft, fortæller Boye Kromann.

- Vi har kigget efter, at det er gavnligt for mange mennesker og noget, der holder liv i det, der mange gange er vitalt i de små samfund. Nogen, der gør noget against all odds. Hvor mange gange siges det ikke, at de ting folk har gang i ikke lader sig gøre. Men så gør de det alligevel, fordi de er viljestærke, trodser udfordringerne og får humlebien til at flyve.

Sidste års vinder af initiativprisen ser frem til det øjeblik på eftermiddagen, hvor den nye vinder kåres, men vil ikke udtale sig om personlige favoritter. Og selvom begivenheden er ramt af coronarestriktioner, der betyder, at kun 50 mennesker kan bydes indenfor i Trollesalen på søfartsmuseet, så glæder Boye Kromann sige til at indbyde og hædre alle de fremmødte.

- Og vi skal i hvert fald nok sørge for, at det bliver en festlig dag.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Skepsis over ny legeplads: Kommer til at gå ud over torvehandlen

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Langeland For abonnenter

Nyt fra Langelands erhvervsliv: Gode penge i grise, svære kår for yoga-retreat og parløb i Peløkke og Luxenborg uden den store succes

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Annonce