Annonce
Ærø

Ærøxpressen skærer i antallet af afgange: - Vi var nok startet lidt for voldsomt op

Boye Kromann forklarer, at Ærøxpressen nok var startet lidt for voldsomt op, og at det er årsagen til, at rederiet reducerer i antallet af afgange. Foto: Anders C. Østerby
Ærøxpressen har pillet en daglig afgang - og to ugentlige aftenafgange - ud af fartplanen, fordi færgen ikke har nok passagerer.

Marstal: Efter at have været i drift i lidt mere end en måned skærer Ærøxpressen i antallet af daglige afgange.

Fra den 1. februar sejler færgen ikke længere klokken 12.30 fra Marstal, ligesom de sidste afgange fredag og søndag klokken 20.30 fra Marstal også er skåret væk.

- Vi har ændret lidt i fartplanen ud fra den korte erfaring, vi har. Vi var nok startet til for voldsomt op, siger Boye Kromann, direktør for Ærøxpressen.

Har I skåret i afgangene, fordi I har for få passagerer?

- Njahhh, jeg vil nu hellere sige, at vi har valgt at lave en mere profitabel fartplan. Nu må vi se, hvordan den bliver modtaget. Vi kan lynhurtigt ændre den igen, hvis det skulle blive aktuelt, siger Boye Kromann.

Overfartstiden bliver der til gengæld ikke pillet ved, selvom færgen i den første halvanden måned ofte har sejlet med store forsinkelser.

- Vi anser stadig det for muligt at komme ned på en overfartstid på 50 minutter. Vi har haft nogle tekniske problemer, men de ser ud til at blive løst nu, og så skal vi bare have finpudset vores manøvre, forklarer Boye Kromann.

Han tilføjer, at hybridfærgen som planlagt udelukkende sejler på el, når færgen sejler i havn.

Rederiet har også fået ansat nye folk.

- Vi har ansat tre nye, men jeg kan endnu ikke afsløre, hvem de er, da de er i andet arbejde, siger Boye Kromann.

Den reducerede fartplan gælder frem til 1. april, hvorefter der igen kommer flere afgange. Her vil blandt andet 20.30-afgangen fra Marstal blive genindført.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Læserbrev

Debat: Krisehjælp til kommunalbestyrelsen, nej tak

Læserbrev: Kilder til ens viden danner grundlaget for ens opfattelse. Hvis man kun læser avisens dækning af kommunalbestyrelsens arbejde suppleret med indtryk fra Facebook, kan man nemt få det indtryk at arbejdet i kommunalbestyrelsen er som leg i en sandkasse, hvor det mest gælder om at bygge egne slotte og ødelægge de andres. Men realiteterne er en helt anden. På trods af forskelle i opfattelser, på trods af nye konstellationer og skiftende flertal, ja så foregår arbejdet i det store og hele i en konstruktiv og venlig atmosfære. Dette gælder først og fremmest i de forskellige udvalg, hvor behovet for at markere standpunkter og meninger er mindre end på møder med tilhørere. Listen over de resultater vi i et konstruktivt samarbejde har nået er faktisk ret lang. Ikke alle resultater er skabt i fuld enighed, men dog med markante flertal. Så der er for øjeblikket ikke brug for eksterne konfliktmæglere eller andre venlige tilbud. Vi klarer det foreløbig selv og har netop aftalt et møde for alle medlemmer for at rydde nogle knaster af vejen. At de forskellige partier eller lister fra tid til anden har behov for at markere et principielt standpunkt er ikke forbavsende og er en del af demokratiet, som når for eksempel Ærø Plus stemmer nej til en plan på grund af to ord om, at fremtidige cykelstier skulle ligge "langs landevejen". Hvis man vil danne sig sin egen mening om atmosfære og diskussionsform i kommunalbestyrelsen, så er man altid velkommen til de åbne kommunalbestyrelsesmøder.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce