Annonce
Ærø

Ærøxpressen aflyste alle afgange i onsdags

Alle afgange med Ærøxpressen onsdag den 17. februar var aflyst. Arkivfoto: Andrea Bisgaard.
Annonce

Marstal/Rudkøbing: Igen i ondags var alle afgange med Ærøxpressen aflyst. Rederiet oplyste på deres hjemmeside, at alle afgange til og med klokken 10 ville være aflyst, men den melding blev senere ændret til, at alle dagens afgange var aflyst.

Onsdagens aflysninger var de seneste i en række af aflysninger for Ærøxpressen, som har ligget stille siden weekenden. Direktør for Ærøxpressen Boye Kromann fortalte tidligere på ugen, at aflysningerne skyldtes en teknisk fejl, der gjorde, at færgen ikke kunne sejle, når der var grødis. Han forventede dog, at der ville være rettet op på fejlen allerede tirsdag, hvilket ikke var tilfældet.

I en mail til avisen oplyser Boye Kromann, at der er blev monteret et nyt vandindtag fra færgens bund, som i den dybde skulle undgå grødis. Det viste sig dog, at vandindtaget ikke virkede, når færgen kom op i fart. Den seneste tids mange udfordringer med færgen har gjort, at rederiet er tilbageholdende med at udtale sig om, hvornår Ærøxpressen sejler igen.

- Jeg håber, at vi er klar til at sejle torsdag, men vi har ikke ligefrem siddet i held indtil videre, så jeg tør ikke at melde noget officielt ud, siger Boye Kromann til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Fem nye lyntestcentre åbner mandag: Denne gang skal podepinden ikke så langt op i næsen

Annonce