Annonce
Søsiden

Ærøsund fem år: - Sjovt at kunne svømme igennem cafeteriet og ud af brovingen

- For os, der har sejlet med Ærøsund, er det sjovt at kunne svømme gennem cafeteriet og ud gennem brovingen, siger formand for Dråben, Søren Olsen . Foto: Søren Olsen / Naturturisme i/s
Formanden for dykkerklubben Dråben i Svendborg, Søren Olsen, giver færgevraget 11 ud af 10 point.

BALLEN: Søren Olsen er formand for den sydfynske dykkerklub Dråben. I en Søsiden-snak i Ballen havn tøver han ikke med at give Divespot Ærøsund - som han siger - 11 ud af 10 point:

- Det har været super at være med til projektet - lige fra Naturturisme kontaktede mig første gang. Jeg var ikke i tvivl om, at det ville blive en succes, hvis Ærøsund kom til at ligge rigtigt. Så min bedømmelse er 11 ud af 10!

- Den første sommer skete der ikke ret meget, men lige pludselig eksploderede livet dernede. Muslinger og søpumper overalt. Nu er der stabil begroning hele året rundt. Vi ser også masser af fisk dernede.

- Ærøsund noget helt andet end andre vrag, fordi den er lagt derud og fordi vi har kunne følge udviklingen. Og så er der jo en masse historie i den. For os, der har sejlet med Ærøsund er det sjovt at kunne svømme gennem cafeteriet og ud gennem brovingen.

- I Draaben bruger vi Ærøsund til uddannelse. Alle vores kursister kommer derud. Det er den god til, fordi vi ikke skal lede efter vraget. Bøjerne sidder fast på det, og dykkerne kommer direkte ned og kan starte på seks meter på skorstenen.

- Nogle er nede i en halv time, andre i en time eller halvanden. Det er lidt efter, hvor stor flasker man har - og hvad man skal ned efter.

- Selv har jeg taget mange billeder. Det er fint, hvis der er god sigt. Der er masser af lys dernede. Der kan være mørkt, hvis man svømmer ind i vraget - fx under vogndækket, siger Søren Olsen.

Dråbens formand oplever et godt samarbejde mellem de lokale dykkerklubber og Naturturisme. Søren Olsen fortæller, at klubberne også guider dykkende gæster:

- Mange henvender sig. Så giver vi råd om dykningen derude og vejleder om det lokale, fx om overnatning.

Annonce
Ærøsund er tæt belagt med muslinger, søpumper og begroning. Foto: Søren Olsen / Naturturisme i/s
Dykning inde i selve vraget kræver medbragt lys. Foto: Søren Olsen / Naturturisme i/s
- Den første sommer skete der ikke ret meget, men pludselig eksploderede livet dernede, siger Dråbens formand, Søren Olsen. Foto: Søren Olsen / Naturturisme i/s
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce