Annonce
Søsiden

Ærøsund fem år: - Der er lidt mystisk over det

I næste uge skal marinbiolog Lars Seidelin fra SDU forsvare sin ph.d.-afhandling om formidling af Ærøsund-projektet til 600 gymnasielever. Privatfoto
Marinbiolog Lars Seidelin skal i næste uge forsvare en ph. d.-afhandling om formidling af Ærøsund-projektet til 600 gymnasieelever.
Annonce

ODENSE: Lars Seidelin er marinbiolog og videnskabelig assistent på Syddansk Universitet i Odense. Han skal i næste uge forsvare sin ph. d. om formidling af Ærøsund-projektet til 600 gymnasielever baseret på bl. a. de live/web-kameraer, som i godt to år var monteret nede på Ærøsund. Kameraerne blev strømforsynet af en flåde med en solfanger og blev pillet ned sidste efterår:

- Den overordnede ambition var at få skaffet noget mere interesse for havet. Der har færgen været fantastisk. Det har været en nem historie at sælge og bruge, og den gode historie er, at det har øget interesse for marinbiologi.

- Vores projekt startede et år efter sænkningen. Det var ret overvældende at komme derned. Da var vraget stort set dækket med dyreliv. For os har det været fantastisk at kunne formidle processen - folde fortællingen ud - om, at færgen sænkes og at der kommer liv omkring den dernede.

- Fortællingen er, at mange af de dyr, der flyder gennem vandet som muslinger og larver skal bruge et sted at sætte sig fast. Man har fjernet mange steder fra havet - store sten - så set fra en marinbiologisk betragtning mangler der steder. Der har færgen så været ret fantastisk.

- Vi marinbiologer tænker i fødekæder. Mange af de dyr, der sætter sig fast er grobund for, at der tiltrækkes andre dyr, fx fisk. Det betyder, at der er skabt et økosystem dernede.

- Vi har ikke lavet decideret forskning dernede, men mange af de ting vi ved, er blevet meget tydelige. Lige nu har vi ingen projekter, m en vi har ansøgninger igang til en systematisk undersøgelse. Planer er, at skrabe nogle områder på færgen rene og så undersøge det, siger Lars Seidelin.

Han har dykket flere gange på Ærøsund og taget billeder:

- Det er en stor, stor oplevelse at komme derned, bl. a. fordi den er så let tilgængelig. Ærøsund er noget helt specielt. Der er lidt mystisk over det.

I to år havde Lars Seidelins projekt monteret kameraer og belysning på Ærøsund. Kameraerne sendte billeder, som Lars Seidelin brugte til at formidle Ærøsund-projektet til gymnasieelever. Foto: Lars Seidelin.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Efterlysning: Hvad systuen gemte

Ærø For abonnenter

Turist undrer sig over tætpakkede færger: - Er der fokus på coronasmitte?

Faaborg-Midtfyn

Se dem her: Lyngvilds syv omstridte billeder fra Faaborg Kirke

Annonce