Annonce
Ærø

Ærøsk restauratør: - Vi bliver bestemt ikke oversvømmet af turister lige nu

Flere restaturatører kan mærke, at der er færre turister på Ærø i år. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Sommeren er for alvor skudt i gang, og turisterne har som vanligt indtaget Ærø, men i modsætning til sidste år er Ærø ikke ved at svømme over i turister. Mens færgerne glæder sig over de mindre hektiske overfarter, så savner flere spisesteder fyldte restauranter.

Ærø: Sommeren på Ærø var sidste år præget af overfyldte gader og lange køer foran restauranter og caféer. Selvom mange turister igen i år har fundet vej til Ærø, så er der ikke samme tryk på hverken de ærøske spisesteder eller færgerne. Hos ÆrøXpressen oplever man også, at passagertallet for juli er lavere end sidste år. Ifølge Boye Kromann, direktør for ÆrøXpressen, er det dog forventeligt.

- Det er naturligt nok, fordi der sidste år var gratis færger for flere kategorier i juli, og det er der ikke i år. Samtidig vidste man ikke sidste år i juli, at der også ville komme tilbud i august og september, men det ved man i år. Vi oplever ikke, at folk står i kø i lange rækker for at komme ombord i år, og vi noterer os også, at det ikke er sådan, at folk ikke kan få noget at spise på restauranterne, fordi der er fyldt, så det hele går meget bedre, lyder det fra Boye Kromann.

Selvom man hos ÆrøXpressen glæder sig over, at turisttrykket er mindre i år, er der ikke samme begejstring at spore hos Rasmus Bechgaard, ejer af Den lille Café i Marstal.

Annonce

- Vi bliver bestemt ikke oversvømmet af turister lige nu. Vi kan godt mærke, at der ikke er gratis færger. Vi lever en meget kort periode af alle de mennesker, der kommer, så vi har brug for, at der kommer en masse, siger Rasmus Bechgaard og fortsætter:

- Vi klarer os fint, men det er slet ikke noget sammenlignet med sidste år, hvor der var proppet med mennesker i gaderne. Vi er over 25 spisesteder i Marstal, og når der ikke kommer alle de mennesker, så er vi rigtig mange om buddet.

Mere spredt ud

Mens man hos Ærøfærgerne kan rejse gratis som gående, cyklist og bil med handicapparkeringskort fra mandag til torsdag i juli, august og september, har man hos ÆrøXpressen besluttet, at de samme kategorier kan rejse gratis med færgen alle dage i august og september. Det har været op til det enkelte rederi at beslutte, hvilke afgange der skulle være gratis, fordi man ville undgå, at færgerne blev så fyldte, at de lokale ikke kunne komme med. Hos Den lille Café ærgrer man sig over, at der ikke er gratis færger i hele sommerperioden, som var tilfældet sidste år.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er gratis færger i den korte periode, hvor folk rent faktisk har ferie. Jeg håber virkelig, at det giver noget, når ÆrøXpressen har gratis billetter i august og september, siger Rasmus Bechgaard.


Det er svært at sige noget på nuværende tidspunkt, men jeg tror ikke, det kommer til at blive som sidste år. Sidste år kom der jo rigtig mange i juli på grund af de gratis færgebilletter.

Chris Hammeken, turist- og erhvervsdirektør på Ærø


Og skal man tro Boye Kromann, er der håb for resten af sommeren.

- Vi forventer fortsat stor trafik med ÆrøXpressen i august og september. Det er bare spredt ud over en længere periode end sidste år, så det er mere til at styre, og det var jo også formålet med sommerpakken, siger Boye Kromann.

Annonce

Færre turister i Ærøskøbing

Selvom Ærøfærgerne har gratis billetter allerede fra juli af, oplever de også, at der er mindre tryk på færgerne end sidste år.

- Den 12. juli lå vi 13.000 under sidste års passagertal. Sidste år havde vi gratis billetter hver dag, men i år kan man kun sejle gratis fire dage om ugen, siger økonomichef hos Ærøfærgerne, Jørgen Bekker Hansen og fortsætter:

- Der er nogle faste ture, hvor der altid er fyldt op, men ellers er det knap så hektisk i år.

Også hos Hotel Arnfeldt i Ærøskøbing oplever man, at der er færre turister på øen.

- Man kan godt mærke, at der er flere, der er taget sydpå. Der er stadig mange på Ærø, men der er færre. Vi var ganske vist lidt heldige sidste år, fordi vi er en gourmetrestaurant, skal man booke bord hos os, så vi var ikke overrendt, som nogle af de andre steder, der skulle sige nej til 80 i timen, siger Katrine Arnfeldt, ejer af Hotel Arnfeldt sammen med sin mand Morten Arnfeldt, og fortsætter:

- Hotellet er fuldt booket, men restauranten er ikke fyldt op hver aften, så der kunne da godt være lidt flere.

Hos Ærø Turist og Erhvervsforening har man også en forventning om, at turiststrømmen ikke vil være lige så stor i år.

- Det er svært at sige noget på nuværende tidspunkt, men jeg tror ikke, det kommer til at blive som sidste år. Sidste år kom der jo rigtig mange i juli på grund af de gratis færgebilletter, siger Chris Hammeken, turist- og erhvervsdirektør.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Faaborg-Midtfyn

Nu også huller i ruderne: Hærværksmand gik amok på tandklinik

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Klimaerhvervsskoler bør være et sydfynsk samarbejde

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fyn

Kommunal direktør: Ulykke i naturbørnehave var et hændeligt uheld

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce