Annonce
Ærø

Ærøsk medborgerhus samler ind til højskolesangbøger: De skal være til fælles glæde

Snart udkommer 19. udgave af Højskolesangbogen. Medborgerhuset i Ærøskøbing samler ind til indkøb af  mindst 50 højskolesangbøger, der skal kunne lånes til fællessang. Pressefoto
Annonce

Ærøskøbing: 12. november udkommer en ny udgave af Højskolesangbogen. I den forbindelse har Medborgerhuset i Ærøskøbing taget initiativ til en indsamling, der skal sikre indkøb af mindst 50 sangbøger, der vil kunne lånes til fællessang af alle på Ærø.

Den nye sangbog er den 19. udgave og indeholder i alt 601 sange - heraf 150 nye.

De frivillige fra Medborgerhuset mener, at Højskolesangbogen i høj grad har vist sit værd under corona-krisen, hvor vi skal være sammen hver for sig, og hvor mange har samlet sig foran skærmen for at synge højskolesange.

Derfor skal indbyggere på Ærø også kunne få glæde af de traditionsrige bøger, mener Medborgerhuset, der allerede har modtaget en donation på 4000 kroner fra Rise Sparekasse.

En indbundet sangbog koster godt 300 kroner. Donationer kan indbetales til Medborgerhuset i Ærøskøbings konto inden den 1. december med beskeden "højskolesangbog".

Reg.nr: 2048 og konto. nr.: 0120967584.

Ved spørgsmål kan Claus Nielsen kontaktes på 2033 0971.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce