Annonce
Ærø

For mange interne gnidninger i Socialdemokratiet : Ærøs 1. viceborgmester skifter parti

Inga Blom Thomas har meldt sig ud af Socialdemokratiet og ind i Ærø Plus. Her ses hun sammen med Ærø Plus' stifter Carl Jørgen Heide. Foto: Andrea Bisgaard
På grund af interne gnidninger i Socialdemokratiet har Inga Blom Thomas besluttet at skifte parti. Nu er hun medlem af Ærø Plus.

Ærø: Socialdemokraterne på Ærø mister endnu et medlem.

1. viceborgmester og gruppeformand Inga Blom Thomas har besluttet at forlade partiet på grund af for mange interne gnidninger, og hun er nu medlem af Ærø Plus.

Det er ikke mere end en måned siden, at Jens Weiss efter en længerevarende strid i den socialdemokratiske gruppe meldte sig ud af partiet og blev løsgænger.

Inga Blom Thomas slår dog fast, at hendes partiskifte hverken har noget med Jens Weiss eller andre i partiet at gøre.

- Men det er ingen hemmelighed, at der har været gnidninger i partiet, og at processen har givet mig anledning til at tænke over, hvor jeg politisk hører til. Efter nøje overvejelser er jeg kommet frem til, at Ærø Plus passer bedst til det, jeg politisk står for, siger hun og uddyber:

- Jeg vil gerne være der, hvor jeg kan opnå de bedste politiske resultater for Ærø. Det kan jeg hos Ærø Plus. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg står for det samme, som jeg hele tiden har gjort. Mine grundholdninger har ikke ændret sig, og jeg vil fortsat kæmpe for mine mærkesager, som blandt andet er arbejdet for at udvikle vores sundhedsvæsen med endnu bedre sundhedsløsninger, siger hun.

Carl Jørgen Heide, stifter af Ærø Plus, er glad for at få Inga Blom Thomas med på holdet.

- Vi har selvfølgelig diskuteret det i bestyrelsen, og vi er enige om, at det er en klar styrke at få Inga med på holdet. Jeg oplever hende som en meget seriøs og velforberedt politiker, og hun går efter sagen og ikke manden, siger Carl Jørgen Heide.

Der er flere sager - for eksempel beliggenheden af sfo'en - hvor I ikke er enige. Kan det ikke give anledning til problemer?

- Nej, hos Ærø Plus er der plads til, at man kan have forskellige holdninger. Det vigtigste er, at vi i hovedtræk er enige, siger Carl Jørgen Heide.

Inga Bloms Thomas er med sin indmeldelse af Ærø Plus ikke længere en del af konstitueringsgruppen. Gruppen består nu af otte medlemmer: Ole Wej Petersen (S), Peter Hansted (S), Jens Weiss (løsg.), Minna Henriksen (SF), Bent Juul Sørensen (Æ), Lennart Mogensen (V), Mona Madsen (V) og Kaj Nøttrup (V).

Personen bag nyheden

Inga Blom Thomas, 52 år og uddannet etnolog ved Københavns Universitet.

Sidder i kommunalbestyrelsen for Ærø Plus, sidder i Ærø Menighedsråd og er medlem af Ærø Folkeuniversitets komité.

Er i gang med at læse til socialrådgiver i Odense.

Bor i Bregninge sammen med sin mand, Jan Thomas. Sammen har de otte børn.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Spodsbjerg i opråb: - Der kommer en skolebus meget tidligt om morgen og en igen sidst på eftermiddagen, og det er det

Sport For abonnenter

Navne fra Rise Sparkasse Arena: Altmuligmanden Niels

Ærø

Uhyggelige græskar skåret i Marstals gågade: - De voksne er meget engagerede

Sport

Fem på stribe for Rabbits

Faaborg-Midtfyn

Én faktor betyder 'alverden', konkluderer valgforsker: Se kortet her - sådan stemte du og dine naboer sidste gang

Kultur For abonnenter

Rockstjerner uden filter: Nyt koncertkoncept lagde eminent fra land med veloplagte sangskrivere

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Gudstjenester

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Håneretten på spil lørdag: Pytlick versus Pytlick

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Annonce