Annonce
Langeland

Ærøexpressens direktør: - Det her skal løses

Direktør for Ærøxpressen, Boye Kromann, forklarer, at man ved etablering af færgelejet ikke havde forudset påsejlinger der, hvor det er sket. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Ærøxpressens direktør Boye Kromann anerkender problemet med, at Ærøxpressen rammer hårdt mod brorammen på Kongekajen i Rudkøbing. Han er i dialog med Langeland Kommune og håber på, at problemet bliver løst til april.

RUDKØBING: Ærøxpressen har adskillige gange stødt mod brorammen på Kongekajen, når den skal sejle til og fra færgelejet i Rudkøbing. Tirsdag, hvor det blæste voldsomt, skete der et større brud på brorammen, hvor trælægten er knækket og brosten brudt op.

Direktøren for Ærøxpressen, Boye Kromann, erkender problemet og håber på en løsning hurtigst muligt.

- Vi anerkender, at der er et problem. Og det skal løses, siger han.

I forbindelse med etableringen af færgelejet er der sat tre meget store sidefendere op, der skal beskytte Kongekajen mod eventuelle stød fra færgen, men det har vist sig ikke at være nok.

- Problemet er, at vi på grund af dårlige vejrforhold har været inde og berøre kajen ret hårdt længere ude af kajen, hvor der ikke er nogen fendere, siger han.

Tirsdag, efter Ærøxpressens voldsomme sammenstød med kajen, blev samtlige af de efterfølgende afgange aflyst på grund af vejret.

Annonce

Løsning i april

Boye Kromann forklarer, at man ved etablering af færgelejet ikke havde forudset påsejlinger der, hvor det er sket.

- Vi har fendere længere inde, og vi havde ikke forudset, at der kommer de der påsejlinger længere ude. Men det er noget, der skal gøres noget ved hurtigst muligt.

Han nævner, at Ærøxpressen vil reparere de skader, som tirsdagens uheld medførte. Og at det sandsynligvis vil ske i april måned.

- Det bliver tidligst til april, at der kan blive sat ekstra fendere op længere oppe ad kajen, hvor Ærøxpressen er stødt på. Og det vil give god mening af udbedre skaderne samtidig med det, siger han.

Men der er som minimum en hel måned til. Der kan nå at ske mange flere skader. Hvad tænker du om det?

- Vi kan ikke garantere, at det ikke sker igen. Men nu har der været ekstreme vejrforhold. Skibet er trods alt relativt nyt – også for de ombordværende. Vi gør alt for, at det ikke skal ske igen.

Hvorfor er det ikke muligt at gøre noget ved det tidligere?

- Det er simpelthen fordi, at vores entreprenør ikke har mulighed for at gøre det før. Det er ikke så enkelt at sætte fendere op. Man kan ikke etablerestore sidefendere, uden at det bliver et temmelig stort projekt, og det bliver sandsynligvis alt for dyrt, siger Boye Kromann.

Vi kan ikke trylle

Han fortæller, at Ærøxpressen arbejder på at finde forskellige løsninger på problemer, og at han muligvis få et overblik over de forskellige muligheder i næste uge.

Boye Kromann er desuden i dialog med Langeland Kommune. For mens skaderne på kajen skal dækkes af Ærøxpressen, så mener han, at kommunen skal være med til at finansiere den ekstra affendering på Kongekajen.

- Vi er fuldstændig klar over, at vi skal betale de skader, der er sket, men vi mener, at der skal gøres noget for at gøre adgangsforholdende til færgelejet bedre. Det er det, vi gerne vil i dialog med kommunen om – det er selvfølgelig også med henblik på betaling af det, siger han.

Boye Kromann overvejer også, om der skal laves nogle midlertidige løsninger for at skærme Kongekajen, men det afhænger ifølge ham af dialogen med kommunen.

- Om det skal smides penge ud til nogle midlertidige løsninger, eller om vi skal vente til, at vi kan få nogle mere holdbare løsninger forhåbentlig i april er jeg ikke afklaret med endnu. uanset hvad så kræver det, at vi får nogle ret hurtige svar fra kommunen, siger han og tilføjer:

- Men vi kan ikke trylle, og vi kan ikke lave det til i morgen. Men vi gør, alt hvad vi kan.

Ærøxpressen har ikke taget skade af sammenstødende med Kongekajen. Den har monteret en fender-liste på sig, som skal beskytte skibet. det er den liste, som har været årsag til, at brorammen er gået i stykker på Kongekajen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jubilæum For abonnenter

Fra billettering og klingende mønt til digitalt rejsekort: For halvtreds år siden kørte Kjeld Uhrenholt sin første bus

Svendborg

Sydfynske radiofolk i skudlinjen: Radio Louds medejere skal under opsyn for mulig snyd

Annonce