Annonce
Ærø

Ærøexpressen sætter gang i en ny aktieemission: Skal skaffe en halv million kroner til ekstra udstyr

Ærøexpressen vil skaffe en halv million kroner igennem en ny aktieemission. Her ses rederiets direktør Søren Vestergaard under en ekstraordinær generalforsamling i 2018. Arkivfoto
Pengene skal blandt andet bruges på et ankerspil, noget lytteudstyr til broen og nye hængsler til færgelejet i Marstal.

Marstal: Ærøexpressens bestyrelse har besluttet at starte en ny aktieemission, så der kan skaffes penge til ekstra udstyr til færgen.

Rederiets direktør, Søren Vestergaard, fortæller, at færgen ikke er blevet dyrere end planlagt, men at bestyrelsen i byggefasen har valgt at foretage nogle ændringer, som har givet ekstraudgifter.

- Vi har tilkøbt nogle ting undervejs i byggefasen. For eksempel har vi valgt et andet og dyrere ankerspil end det, vi først havde kig på. Det nye ankerspil har spiltrommel. Vi har også købt noget lytteudstyr til styrhuset, så personalet har mulighed for at høre tågesignaler. Derudover har der været nogle ekstraudgifter til færgelejerne. Vi har blandet andet måttet købe nye hængsler til færgelejet i Marstal, fordi de gamle var rustet væk, fortæller Søren Vestergaard.

Rederiet håber at kunne skaffe 500.000 kroner igennem aktieemissionen.

- Det er i hvert fald målet, men nu må vi se, om vi når det, for det er jo tredje gang, at vi åbner op for en aktieemission, siger direktøren.

Aktieemissionen slutter 15. november, og hvis det ikke lykkes at skaffe den halve million kroner igennem folkeaktier, så skal Ærøexpressen ud og låne pengene.

- Det er ikke, fordi vi ikke kan komme i gang uden, og jeg tror da også på, at vi kan låne pengene, men renter er altså dyrere end aktier, siger Søren Vestergaard.

Ærøexpressen skal efter planen sættes i drift i begyndelsen af december. Færgen, som skal sejle mellem Rudkøbing og Marstal, bliver bygget på Hvide Sande Værft.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce