Annonce
Svendborg

Ærøboen, der blev Øhavets store marinemaler

Ærøs og Øhavets store marinemaler Jens Erik Carl Rasmussen levede fra 1841-1893. Ill: Marstal Søfartsmuseum
- Jens Erik Carl Rasmussen flyttede til Marstal for at skildre livet på vandet, siger museumsinspektør Karsten Hermansen, Marstal.
“…så maler jeg, hvad jeg har set ….” hedder museumsinspektør Karsten Hermansens store værk om Ærøs marinemaler, Jens Erik Carl Rasmussen. Og hvad var det så for motiver han så, når han rykkede ud med tegneblok eller staffeli til lokaliteter i Det Sydfynske Øhav? - Han flyttede til Marstal og byggede hus med den plan, at han ville skildre det liv, der udfoldede sig på vandet ud for Marstal, og det gik han så i gang med, fortæller Karsten Hermansen. - En gang imellem ville han have andre motiver og tog til Tåsinge og opholdt sig i Troense og Vindeby. Ved et par lejligheder havde han også nogle af børnene med. På museet har vi et brev, hvor børnene skriver, at de gerne ville hjem til Marstal, for nu havde de været med deres far på Tåsinge længe nok, siger Karsten Hermansen. Jens Erik Carl Rasmussen tegnede for det meste skitser rundt om i Øhavet. Dem tog han med hjem og lavede malerier ud fra. Ofte blev malerierne udført i flere versioner. Jens Erik Carl Rasmussens marinemalerier fra Øhavet er skabt sideløbende med, at han lavede sine skildringer fra Grønland. - Han er ikke unik som marinemaler. Det var han derimod som grønlandsmaler. Der var han ene på markedet, forklarer Karsten Hermansen.
Annonce
Jens Erik Carl Rasmussens kik fra Vindeby i 1892 - året før han druknede fra et handelsskib under en af sine Grønlands-ture. Ill: Marstal Søfartsmusem /SSN

Malede mennesker

Karakteristisk for Jens Erik Carl Rasmussen i de første år af 1880’erne var, at der figurerede mennesker på hans marinemalerier:

- Det er en rest fra hans unge år, hvor han var optaget af at skildre mennesker. Efterhånden blev der malet færre mennesker. Til sidst blev de helt væk, siger Karsten Hermansen.

Til kaffe hos Krøyer

Jens Erik Carl Rasmussen var en slags guldaldermalerier på et tidspunkt, hvor den epoke i kunsthistorien var ophørt:

- Han var også med noderne. I flere af hans malerier fra Svendborgsund optræder eksempelvis dampskibe, siger Karsten Hermansen.

Jens Erik Carl Rasmussen følte voksenlivet igennem en stærk trang til anerkendelse og bl. a. at færdes og at blive set i de rette, højere kredse. Det skinnede fx igennem i et brev til konen Anna Egidia hjemme i Marstal:

- Fra Paris skriver Carl hjem, at han var til eftermiddagskaffe hos Skagen-maleren P. S. Krøyer, fortæller Karsten Hermansen.

Museumsinspektør Karsten Hermansen fra Marstal Søfartsmuseum har skrevet bogværket "... saa maler jeg, hvad jeg ser" om Jens Erik Carl Rasmussen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kommunen har ikke pengene til nyt og større Baggårdteatret

Læserbrev: Igennem den sidste tid har der, både i avisen og på facebook, været meget debat om forslaget om at bygge teater på Frederiksøen. Da punktet skulle på dagsordenen tirsdag i Økonomiudvalget, satte jeg mig til at læse det, for når man læste forskellige politikeres udlægninger af teksten, så var det slet ikke, som jeg troede, en teaterflytning man stemte om, men enten en lokalplansændring eller det største, der er sket inden for kulturen siden Nero spillede lyre, mens Rom brændte. Hvad er det så egentlig, de skulle beslutte i udvalget tirsdag? Det er, at man stiller en grund til rådighed, så teateret kan realisere sine planer, fordi man engang fik lavet en feasabilitystudy (et meget smart ord, i en sikkert meget dyr rapport), men man godkender ikke, at teateret kan flytte, dette sker først, når man får en rapport, teateret skal lave for 150.000 kroner af dine og mine penge. Det vil altså sige, man smider et museum på porten, fordi der måske skal ligge et teater på Frederiksøen. Hvis man så læser videre i sagsfremstillingen og filtrerer alle de positive tillægsord om et nationalt regionsteater (det forstår jeg ikke?), så kommer vi til den mindre sjove del, nemlig at teatret gør opmærksom på, at de vil søge om et kommunalt bidrag til byggeriet, som forvaltningen anslår til at skulle være mellem 10 og 26,4 millioner kroner i tilskud til anlæg, og der ud over også have hævet det driftstilskud på netto 3,2 millioner kroner de får i dag. Det gør forvaltningen opmærksom på, at man ikke har midler til, så skulle en ansvarlig politiker ikke stemme nej, til at bruge 150.000 skattekroner på et projekt, der ikke kan anvises den nødvendige finansiering til. Vi skal vel ikke holde både skatteydere og teater for nar?

Annonce