Annonce
Ærø

Ærø Kommune beholder bosætningshus: Venter på afklaring fra ministerium

Ærøs bosætningshus ligger i Bregninge. Her kan folk, der er interesseret i at flytte til Ærø, prøve ø-livet af i det møblerede hus og til en rimelig pris. Arkivfoto: Helge Jørgensen
Annonce

Ærø: For år tilbage fik Ærø af Ankestyrelsen tommel op til et bosætningshus, hvor familier midlertidigt kan flytte ind for at afprøve ø-livet i en periode.

I december kom det så frem, at Social- og Indenrigsministeriet nu har afgjort, at sådan et hus ikke er lovligt alligevel. Ankestyrelsens afgørelse var altså en vejledende udtalelse, og ministeriet har efterfølgende undersøgt sagen nærmere og er kommet frem til, at bosætningshuset er en del af boligforsyningen på Ærø, og derfor ikke ok, som Ankestyrelsen ellers i første omgang vurderede.

Dog sagde boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), tilbage i december, at han vil gå ind i sagen og sætte gang i et arbejde, der skal styrke kommunernes mulighed for at tiltrække tilflyttere.

Ved det seneste Erhvervs- og Økonomiudvalgsmøde har medlemmerne så skulle tage stilling til, hvad man vil gøre med kommunens bosætningshus i Bregninge. Vil man skille sig af med det eller beholde det indtil, der kommer nyt fra ministeriet?

- Vi har valgt at vente på en udmelding fra ministeriet, og vi presser på for at få en lovhjemmel til at beholde huset. Nu har ministeren givet udtryk for, at det er noget, der arbejdes med, og vi er i dialog med dem, så vi håber, der kommer afklaring. Og derfor har vi valgt at beholde huset til, der kommer endelig afklaring, fortæller kommunaldirektør Allan Filtenborg.

Indtil da må huset dog ikke lejes ud, så den sidste familie, der har lejet sig ind på nuværende tidspunkt, får lov til at blive, men der må for nuværende ikke laves nye lejekontrakter./limai

Annonce
Fyn

Pas på: Glat på udsatte steder

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

- Vi var ved at slå hinanden ihjel

Debat

Klumme: Klassekamp fra toilettet

Annonce