Annonce
Fyn

Jens blev mistænksom, da han fik sin stemmeseddel: Valget til ældrerådet er digitalt - men hvor sikkert er det?

Der skal i år stemmes digitalt til ældrerådsvalget i Odense. Men sikkerheden bekymrer Jens Larsen. Arkivfoto: Henning Bagger
77-årige Jens Larsen er en af tusindvis af borgere, som har mulighed for at afgive en digital stemme til ældrerådsvalget i Odense Kommune. Dog er han utryg ved sikkerheden.

Fyn: Det er ikke alene kommunal- og regionsrådspolitikernes skæbne, der afgøres på tirsdag den 16. november, når de fynske vælgere går til stemmeurnerne. Det samme gør sig også gældende ude i de fynske ældreråd, hvor de vælgere, der er rundt de 60 år, har mulighed for at sætte deres kryds.

Heriblandt 77-årige Jens Larsen og hustruen Signe, som begge skal stemme til ældrerådsvalget i Odense Kommune, hvor vælgerne har mulighed for enten at afgive deres stemme digitalt eller via brevstemme. Valget har været i gang siden begyndelsen af måneden og fortsætter frem til tirsdag.

Jeg føler mig utryg, hvis nogen har lavet det her med vilje.

Jens Larsen, vælger til ældrerådsvalget i Odense Kommune

Dog blev Jens Larsen mistænksom, da han med posten modtog sin og hustruens stemmesedler.

Annonce

- I brevene, vi modtog, står der, at vi kan stemme digitalt. Det gør jeg så. I bunden af min stemmeseddel står en kode, jeg skal bruge for at afgive min stemme. Men under koden står også et flercifret nummer, forklarer Jens Larsen.

Nummeret er dog ikke kun anført inde i stemmesedlen. Det står også skrevet ved siden af Jens Larsens navn og adresse den kuvert, han har modtaget fra Odense Kommune. Og netop det bekymrer ham.

- Jeg ved ikke, om det er et tilfælde eller bevidst. Men hvis nummeret kan parres med stemmekoden, og det ikke kun står inde i stemmesedlen, men også uden på kuverten, så betyder det rent faktisk, at man kan tjekke, hvad jeg har stemt.

- Hvad kan det bruges til?

Jens Larsen er ikke så bekymret for at blive afsløret i, hvilken kandidat han stemmer på. Den del af det står han hundrede procent ved, forsikrer han.

Dog frygter han de andre udspekulerede fordele, en digital valghandling kunne medføre.

- Jeg føler mig utryg, hvis nogen har lavet det her med vilje. Det vil da også være en stor fordel, hvis man for eksempel i en politisk sammenhæng havde mulighed for at finde ud af, hvordan folk stemmer ude i de forskellige dele af Odense Kommune, pointerer Jens Larsen.


Ældrerådsvalget: Sådan gør de andre

Er du fyldt 60 år, kan du stemme til ældrerådsvalget. 

2/3 af de danske kommuner skal i år afholde ældrerådsvalg. Heraf ni ud af de i alt 10 fynske kommuner. Hovedparten af ældrerådsvalgene afholdes tirsdag den 16. november 2021 i forbindelse med kommunal- og regionrådsvalget. 

I de fynske kommuner afvikles valgene dog vidt forskelligt:  

Odense Kommune

I Odense Kommune kan vælgerne enten vælge at afgive deres stemme digitalt eller via brevstemme. 

Assens Kommune

I Assens Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme. 

Middelfart Kommune 

I Middelfart Kommune skal vælgerne afgive deres stemme digitalt. 

Nordfyns Kommune

I Nordfyns Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme. 

Nyborg Kommune

I Nyborg Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme.  

Faaborg-Midtfyn Kommune 

I Faaborg-Midtfyn Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme. 

Svendborg Kommune 

I Svendborg Kommune skal vælgerne enten stemme ved fysisk fremmøde eller ved afgivelse af brevstemme. 

Ærø Kommune

I Ærø Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme. 

Langeland Kommune 

I Langeland Kommune skal vælgerne møde fysisk op for at stemme. 

Kerteminde Kommune

I Kerteminde Kommune afholdes ikke noget ældrerådsvalg i denne omgang. Det skyldes, at ingen har valgt at udfordre den siddende bestyrelse. Det oplyser formanden for ældre, handicap- og psykiatriudvalget i Kerteminde Kommune, Britt Pedersen (S).  

Udbyderen til det digitale ældrerådsvalg i Odense Kommune er it-virksomheden Assembly Voting. Administrerende direktør Jacob Gyldenkærne forsikrer, at man har gjort sit ypperste for at sikre et helt igennem vandtæt valgsystem.

- Stemmekoden skal bekræfte stemmesedlens rigtighed. Når man har mulighed for både at stemme digitalt og via brev, skal vi jo sikre os, at vedkommende ikke stemmer to gange, siger han og fortsætter:

- Hos ældrerådet i Odense har man valgt at gå med et princip, hvor en digital stemme overskriver brevstemmen. Skulle de valgtilforordnede modtage en brevstemme, hvor det angivne nummer allerede er blevet registeret digitalt, så bortfalder brevstemmen.

Annonce

Direktør: - Det er helt sikkert

Jacob Gyldenkærne forsikrer ligeledes, at vælgerne til ældrerådsvalget på ingen måde risikerer at efterlade noget personfølsomt aftryk, hvis de på tirsdag den 16. november vælger at  afgive deres stemme digitalt.

Er der en reel risiko for, at nogen vil have mulighed for på individ-niveau at tilegne sig viden vælgernes adfærd i Odense? 

- Det garanterer jeg dig for, at der ikke er nogen risiko for. Vi lever af at levere processer og systemer, der garanterer hundrede procent anonymitet, hvor folkene i Odense Kommune ikke vil have en chance for at finde ud af, hvem vælgerne har stemt på. Men der bliver et resultat for brevstemmer, og der bliver et resultat for de digitale stemmer. Og skulle der være nogle vælgere, som både forsøger at afgive en digital stemme og en brevstemme, så vil den digitale stemme overtrumfe brevstemmen.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Langeland

Debat: Medarbejder- og borgerinddragelsedagsordenen

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Fyn For abonnenter

Så skete det - vildt hus med stort prisskilt endelig solgt: - Det passede til vores behov

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Annonce