Annonce
Erhverv

Ældgammel planteskole har rygende travlt: - Nu spørger folk ikke længere på prisen

Akkerup Planteskole ejes af Preben Nielsen (t.v.) og John Olesen. De overtog planteskolen fra ægteparret Jørgen og Else Holmegaard i 2007. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Der er godt gang i forretningen på Akkerup Planteskole, der på ingen måde er ramt af coronakrise.

Akkerup: Medarbejderne på Akkerupvej 50 har det seneste år løbet lidt stærkere for at følge med i den store efterspørgsel, der har været og fortsat er på Akkerup Planteskoles produkter.

Det fortæller John Olesen, der ejer den 115 år gamle planteskole sammen med Preben Nielsen.

- Vores sæson har været fin, og vi er ikke ramt af corona. Lige nu har vi mere travlt, end vi plejer. Men det er ikke kun coronabaseret. Det handler også om, at der ikke er blevet flere af vores slags. Så der er blevet et mindre udbud, men efterspørgslen stiger. Så vi har godt gang i den, siger John Olesen.

Annonce

Virksomheden er en produktionsplanteskole, og det betyder, at planteskolen ikke sælger til private, men leverer derimod varer til eksempelvis havecentre og anlægsgartnere.

Mangel på hækplanter

Den store efterspørgsel på Akkerup Planteskoles sortiment har betydet, at det ikke er muligt at få fat i alle varer.

- Der er mange huller i sortimentet, og der er mangel på hækplanter. Vi har stadig hækplanter tilbage, men nogle må nøjes med mindre størrelser. Folk vil ofte gerne have deres hækplanter i 80-120 centimeter i højden, men det fås ikke mere. En del ting har været helt udsolgt. Ligusterhække og bøgehække fås stadig, men der har været rift om det, og det er ved at være en mangelvare, siger John Olesen.


Vi har været presset nogle år, hvor der har været lave priser. Men fordi der er mangel på mange af produkterne, spørger folk ikke længere på prisen, men mere om vi har det, de skal bruge.

John Olesen, medindehaver af Akkerup Planteskole


Han kalder det en positiv udfordring, som dog stadig er en udfordring for planteskolen. Men den øgede efterspørgsel gør ikke, at Akkerup Planteskole udvider deres produktion voldsomt frem til efteråret.

- Vi kommer til at udvide i det omfang, vi kan. Vi skal have både frø og materiale til at øge produktionen, og mange af vores produkter tager jo to til tre år at dyrke, så det er ikke noget, vi kan gøre henover natten. Men der vil blive skruet lidt op, siger John Olesen.

Akkerup Planteskole råder over 90 hektar, og indehaveren fortæller, at planteskolen ikke lige nu står med overvejelse om at skulle udvide i omfang.

Annonce

Ingen prisproblemer

John Olesen fortæller, at den stigende efterspørgsel kommer til at kunne ses i planteskolens regnskab.

Akkerup Planteskole

Akkerup Planteskole blev grundlagt i 1906 af Hans Jørgen Holmegaard og blev frem til 2007 drevet af hans efterkommere.

De nuværende ejere Preben Nielsen og John Olesen overtog planteskolen i 2007. Begge havde været ansat i en lægere årrække på planteskolen inden overtagelse.

Akkerup Planteskole er en af landets mest mekaniserede planteskoler.

Planteskolens sortiment består både af vildtbeplantning, skov-, læ- og hækplanter, planter til biomasse og juletræer og pyntegrønt.

- Vi har været presset nogle år, hvor der har været lave priser. Men fordi der er mangel på mange af produkterne, spørger folk ikke længere på prisen, men mere om vi har det, de skal bruge. Så vi har fået bedre priser på vores varer, fordi prisen ikke betyder så meget for folk mere, siger han.

Den øgede travlhed har ikke betydet, at Akkerup Planteskole har hyret ekstra arbejdskraft ind. Virksomheden holder fortsat fast i den faste stab på 16 medarbejdere.

- Men vi har nok at lave i sæsonen, understreger John Olesen.

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce