Annonce
Ærø

Ægtepar på 82 vil sælge naturskønne Halmø i Det Sydfynske Øhav: - Havet er en god nabo

Halmøgård på Halmø set fra vandet. Øen er nu til salg efter at have været i familien Didrichsens eje i over 40 år. Arkivfoto
Ægteparret Peter og Gitte Didrichsen har ejet Halmø og Halmøgård i over 40 år, men nu er det snart slut. De er begge 82 år og har valgt at sælge deres private ø. Prisen er endnu ikke fastsat, men huset alene er vurderet til 3,8 millioner kroner.

Halmø: Drømmer du om at eje din egen ø med fred og idyl, en gård og havet som eneste nabo? Så kan drømmen måske blive til virkelighed nu, for den 43 hektar store ø Halmø ud for Ommel ved Marstal er til salg. Det fortæller Peter Lykke Didrichsen, som har ejet øen sammen med sin kone, Gitte, i over 40 år.

- Min kone og jeg er begge to 82 år gamle. Det kræver en masse tid, det var nemmere, da vi købte den for 40-50 år siden, siger Peter Lykke Didrichsen i telefonen fra Græsted, hvor parret bor.

Parret har tidligere udtalt til DR Fyn, at øen helst ikke skulle sættes til salg, fordi de gerne så, at den blev i familien, men sådan ser det altså ikke ud til at gå.

- Nej, jeg tror det ikke rigtig. Vi har snakket meget om det. Vi har fire børn, og der er ikke nogen, der har den helt store interesse. Ja, alt har vel sin tid, men vi er da kede af at skulle skille os af med den, det må jeg sige. Vi har været glade for at komme derovre siden begyndelsen af 70’erne, fortæller han.

Peter og Gitte Didrichsen er kommet på øen især omkring påske og pinse og om sommeren, men de senere år er det ikke blevet til så meget, fortæller Peter Didrichsen.

- Vi havde mulighed for at være der meget, og man skal kunne være der meget for at kunne udnytte den. Jeg tror, det er ved at være slut med den epoke, desværre, siger han og tilføjer:

- Det er da trist, men det har sin naturlige årsag, når man bliver ældre, for så er man bekymret over at falde ned af trapperne og sådan noget, siger han.

Annonce

Halmø

Halmø ligger mellem Ærø og Birkholm og er adskilt fra Ommel på Ærø af det en kilometer brede Halmø Sund.

Øen er 0,5 kvadratkilometer stor, cirka to kilometer lang og 350 meter bred.

Nordsiden består af en bakke, der er op til ni meter høj.

Øen er en del af Naturstyrelsens projekt LIFE Baltcoast, der blandt andet har haft fokus på at genskabe og forbedre strandenge samt leveforhold for strandtudser og klokkefrøer.

Oprindeligt har der været drevet kvæg, får og grise samt dyrket korn på øen.

I 1951 blev gårdejer Peter Hansens tre døtre gift på samme dag. Der blev i den anledning skrevet vidt og bredt om øen. Efter brylluppet i 1951 solgte faderen øen og alle dyrene til en tandlæge, der til daglig boede i Marokko. 200.000 kroner var prisen dengang.

Der er offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens regler. Det er muligt at opankre nord for øen og øst for Halmø Gavl.

Kilder: Bogen "Danmarks Småøer", Naturstyrelsen, Wikipedia, Fyns Amts Avis

Fred og ro og masser af rejer

Øen, som er en halv kvadratmeter stor med den 200 kvadratmeter store landejendom Halmøgård som bolig, er endnu ikke kommet officielt til salg hos en ejendomsmægler, men det er et spørgsmål om tid, og grundarbejdet er sådan set gjort, fortæller Peter Lykke Didrichsen. Blot er prisen ikke gjort endeligt op, men den offentlige ejendomsværdi er vurderet til 3,8 millioner kroner for boligen og 1,2 millioner kroner for grunden.

- Det er en dejlig ejendom, og du har rimelig fred og ro derovre. Man har det for sig selv. Jeg kan love dig for, at sådan noget som fred og ro og stilhed er ved at være en mangelvare i det her land, ja, det er det snart alle vegne. Havet er en god nabo, slår Peter Lykke Didrichsen fast.

Hvad skal der til for at eje en ø?

- Man skal være utrolig interesseret i det, og det tager al ens fritid. Ja, selvfølgelig kan man da rejse andre steder hen, men det kræver en masse tid for at udnytte den, siger Halmøs ejer.

Indtil 1970'erne har Halmøgård været drevet med kvæg, grise, får og kornproduktion. Peter og Gitte Didrichsen forsøgte sig også med en mindre landbrugsproduktion de første år, men de seneste mange år har der bare været kreaturer til at afgræsse på øen. Men selv om der ikke er landbrug på øen, får man ifølge Peter Didrichsen så meget andet, hvis man erhverver sig Halmø.

- De får øen, men de får ikke nogen naboer. Og så får de alle de rejer, de kan spise om sommeren. Og naturen og fuglelivet er jo fantastisk derovre. Det er op til en selv, men det er smaddergodt at have hele familien derovre, vores børn og børnebørn har været glade for det. Vi har haft utrolig meget glæde af det.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce