Annonce
Faaborg-Midtfyn

Æg og Skæg i Ringe: Det bliver ægceptionelt sjovt

Du kan være med til at hænge farvestrålende æg op i et træ på Kirkepladsen i Ringe. PR-foto

Ringe: Få ting i år er, som de plejer, men traditionen tro er der æg, som skal dekoreres efter alle kunstens regler og hænges op på Kirkepladsen i Ringe op mod påske.

I år kommer der Æg og Skæg, oplyser Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og Ringe Handelsstandsforening i en presseomtale.

- I bliver ægge skuffet! Det kommer til at foregå næsten, som det plejer: I tilmelder jer, der bliver pakket æg til jer, I pynter og hænger dem op. Så hvis jeres dagpleje eller vuggestue/børnehave vil være med til at pynte Kirkepladsen med jeres dekorerede æg, skal I skrive til Katrine på: katso@fmk.dk, lyder det i presseomtalen.

- Herefter pakker hun de æg, I kan komme og hente på Ringe Bibliotek i bestemte tidsrum. I kan hente æggene fra mandag d. 8. marts, og de kan hænges op d. 22.-23. marts. Og derefter skal I bare nyde synet af jeres pyntede æg og vise dem til jeres familier. Men æggefesten er udskudt, til vi kan være flere samlet, lyder det fra Ringe Handelsstandsforening og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, der sammen står bag arrangementet.

Påsken falder i år i begyndelsen af april. Skærtorsdag er den 1. april, og påskedag er søndag den 4. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce