Annoncørbetalt indhold

Årets Læreplads? Den ligger i Hanoi

Mick Kjær Nielsen føler sig efterhånden mere hjemme i Vietnam end i Danmark. Han har også fået en kæreste.

25-årige Mick Kjær Nielsen oplevede en omvæltning i sit liv som multimedie animator-lærling i Vietnam

Da Mick Kjær Nielsen startede på lærepladsen i Hanoi, fik den unge multimedie animator-lærling en uge til at finde et godt sted at bo i det varme land. Og så gik han i gang med en indledende turnusordning i esoft systems datterselskab esoft flow.

”Jeg havde sommerfugle i maven. To års ophold i en fremmed asiatisk by forekom mig at være lang tid, men fornemmelsen var nu god”, fortæller Mick.

I Hanoi har en forvandling fundet sted med den i dag 25-årige elev. Nu vil han faktisk helst opholde sig i Vietnam. Og ikke kun af arbejdsmæssige årsager. Han har nemlig fået en hollandsk kæreste Loes, som han bor sammen med. Hun er engelsklærer og underviser i 1. til 4. klasse. Og efterhånden er Mick kommet rigtig godt ind i arbejdspladsens rytme, der omfatter billedredigering af salgsfotos fra ejendomsmæglere i Danmark og produktion af slideshows og plantegninger. Desuden repræsenterer Mick det ”danske øre”, som sikrer, at indtalte speaks til film- og videoproduktioner er af maksimal kvalitet.

Mick Kjær Nielsen føler sig efterhånden mere hjemme i Vietnam end i Danmark. Han har også fået en kæreste.
Annonce

Det bedste, der er sket

Så en meget stor del af de murermestervillaer og parcelhuse, som optræder på danske og internationale ejendomsmægleres hjemmesider, har været en tur omkring Hanoi-filialen og måske også Mick Kjær Nielsen.

Han betragter lærlingeopholdet i Vietnam som ”det bedste, der er sket i mit liv”. Rejsen til Asien blev Micks anledning til at forlade mange af de forstyrrende elementer, der omgiver unge i dag, og i stedet fokusere 100 procent på arbejdet. Desuden blev lærepladsen en mulighed for at forlade et hjemligt miljø, der blandt meget andet indebar påvirkning fra ikke alt for gode kammerater.

”Jeg har haft godt af at komme i faste ramme i en mere struktureret tilværelse”, vurderer Mick.

Annonce

Arbejdet er sjovt

Hjemme i Danmark flagrede han lidt rundt mellem talrige job, der aldrig helt tilfredsstillede ham.

”Nu føler jeg for første gang i mit liv, at jeg laver noget, der er sjovt. Det fik jeg øjnene op for i Hanoi. Når jeg står op om morgenen, glæder jeg mig til at komme afsted. Nu handler det ikke længere bare om at kunne betale regninger”, fortæller Mick.

”Arbejdsmæssigt føler jeg, at virksomheden er oprigtigt interesseret i mig som person. Man følger op på mine fremskridt og sikrer, at jeg følger uddannelsesplanen. Og det er mit indtryk, at direktøren i Vietnam Thomas Frisenberg opfatter os tre danske elever som hjertebørn”, siger Mick.

Mick Kjær Nielsen afslutter sin uddannelse sommeren 2015.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.